23948sdkhjf

Tysk motorgigant sagsøger DSB

Den tyske motorgigant Deutz AG forsøger med en stævning at fravriste DSB retten til millionerstatning for mangelfulde leveringer og konkurrenceforvridende adfærd omkring diselmotorerne i IC3-togene.
I 2013 fik DSB Konkurrenceankenævnets ord for, at det statsejede selskabs egen motorleverandør Deutz pådrog selskabet økonomiske tab ved bevidst at tilbageholde reservedele til DSB’s IC3-motorer.

Nu forsøger Deutz med en stævning af DSB at fravriste det danske statsejede selskab retten til millionerstatning som følge af den konkurrenceforvridende adfærd.

Fakta: Sagen kort fortalt

I 2010 skal DSB renovere 404 motorer på IC3-togene. Motorernes producent, Deutz, afgiver et tilbud på, hvad en udskiftning vil koste. DSB vurderer, at løsningen er for dyr, og ender med at give vedligeholdelsesopgaven til et konsortium bestående af Fleco og tre andre virksomheder.

Kort tid herefter oplever Fleco, at det bliver sværere og sværere at skaffe reservedele til motorerne. Fleco anlægger derfor en konkurrencesag mod Deutz med påstand om, at motorproducenten bevidst forhindrer Fleco i at købe reservedele.

Fortsættes her…
”Vi kan bekræfte, at DSB er blevet sagsøgt af Deutz i Tyskland. DSB modtog stævningen i august 2015, og stævningen går i korte træk ud på, at Deutz vil have DSB til at anerkende, at DSB ikke har et krav på erstatning mod Deutz som følge af Deutz’ konkurrencebegrænsende adfærd,” siger Mette Rosholm, direktør for Personale og Jura i DSB, til Jern & Maskinindustrien.

Deutz AG har ikke ønsket at kommentere sagen overfor Jern & Maskinindustrien.

DSB klar til at søge erstatning
Deutz tilbageholdte leverancerne i kølvandet på, at DSB efter en udbudsrunde fravalgte Deutz’s danske datterselskab Diesel Motor Nordic som servicepartner på de i alt 404 dieselmotorer i IC3-togene.

Konkurrenceankenævnets afgørelse fra 2013 slår fast, at Deutz pådrog selskabet økonomiske tab ved at tilbageholde reservedele til DSB’s IC3-motorer.

Afgørelsen i konkurrenceankenævnet fik dengang den daværende direktør i DSB Vedligehold, Steen Schougaard Christensen, til at bedyre, at DSB ville søge kompensation fra Deutz.

Den aktuelle stævning fra Deutz af DSB går ud på, at motorproducenten kan blokere for DSB’s mulighed for at søge kompensation herhjemme, hvis det lykkes at rejse en sag ved byretten i Køln. DSB giver sig dog ikke uden kamp, fastslår juradirektør Mette Rosholm:

”DSB’s sag varetages af DSB’s tyske advokater, og de tyske advokater har anmodet om, at sagen enten bliver afvist eller udsat, indtil de danske domstole har truffet endelig afgørelse i den materielle del af sagen,” siger Mette Rosholm.

DSB oplyser ikke, hvor stort erstatningsbeløbet er. Men i afgørelsen fra december 2013 udtalte den daværende direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing, at der var tale om en overtrædelse, som straffes med bøder i millionklassen, fordi Deutz’ adfærd både har medført ekstraomkostninger til DSB i form af forhøjede priser på reservedele samt medført, at togpassagererne blev ramt af forsinkelser, da motorerne ikke blev reparereret i tide.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094