23948sdkhjf

Mekoprint kom ikke helt i mål

Endnu et tocifret millionoverskud fra den nordjyske koncern i et 2014/2015, der stod i opkøbenes tegn.
Med et overskud på 12,42 mio. kr. før skat levede Mekoprint hverken op til egne forventninger eller det flotte resultater i regnskabsåret 2013/2014, som lød på 17,11 mio. kr.

- Resultatet er lidt under det forventede for året, men betragtes af ledelsen som tilfredsstillende, lyder dommen fra ledelsen i den familieejede koncern.

Mekoprints nettoomsætning blev 269,10 mio. kr. Divisionerne Electronics og Mechanics er langt de største bidragsydere til omsætningen med henholdsvis 99,05 mio. kr., 91,52 mio. kr. De øvrige divisioner, Graphics, Chemigraphics og Cables præsterede en nettoomsætning på 32,50 mio. kr., 34,84 mio. kr. og 11,17 mio. kr.

Ser man på markeder, hentede selskabet 90,45 mio. kr. af nettoomsætningen i Danmark og de resterende 178,64 mio. kr. i udlandet.

Opkøb skal løfte resultatet
I årets løb har koncernen udvidet sine aktiviteter inden for både kabelkonfektionering og kundespecifik metalbearbejdning via opkøb af henholdsvis kabelkonfektionering fra Molex Knutsen Danmark og Lema.

- Begge overtagelser forventes at bidrage positivt til selskabets resultat i 2015/2016, fremgår det i ledelsesberetningen.

Resultatet i det igangværende regnskabsår forventer Mekoprints ledelse lander et sted mellem resultatet for 2013/2014 og for 2014/2015.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141