23948sdkhjf

Ribe Jernindustri på opkøb

Radiatorproducenten har opkøbt MN Rør- og Totalentreprise.
Ribe Jern Holding har overaget aktiemajoriteten i MN Rør- og Totalentreprise, der beskæftiger sig med montage af fjernvarmerør. Opkøbet betyder at man kan sætte gang i en ambitiøs vækstplan hos MN Rør- og Totalentreprise, der er lavet i forbindelse med de nye ejeres indtræden.

Det var derfor også det store smil, der var fremme, da virksomhedens stifter og administrerende direktør, Michael Nissen, præsenterede såvel planen som den udvidede bestyrelse og ejerkreds for medarbejderne i fredags.

- Vi er i en branche, hvor der rent ud sagt er fuld knald på. Der er derfor ingen af folkene, som kommer til at kede sig, og de kan også glæde sig til mange nye kollegaer, når bestyrelsens plan om at tredoble omsætningen på tre år skal føres ud i livet, forklarer han.

Virksomheden er allerede aktiv mange steder i Region Syddanmark og Region Midtjylland, og planen er, at aktiviteterne skal udvides til resten af landet.

Kim Baarsøe, der er en del af holdet bag Ribe Jernindustri, har i det forgangne år også været bestyrelsesformand i MN Rør- og Totalentreprise.

- Jeg så med det samme et potentiale i MN, som vi gerne ville støtte op om fra holdet bag Ribe Jernindustri. De væsentligste synergier ved dette opkøb skabes ikke mellem selskaberne, men derimod gennem den personkreds, der er placeret bag Ribe Jernindustri. Vi er overbeviste om, at vi har det helt rigtige hold på plads til at udvide forretningen i det tempo, vi forudser. Ligeledes vil MN også få tilført nye produktområder allerede i år, fortæller Kim Baarsøe, og afslutter:

- Vi har for at sikre kompetencer nok til væksten allerede ansat en projektdirektør, og jagten er gået ind på nye smede og montører.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08