23948sdkhjf

Det sker: Simplimize er det nye sort

Danske fremstillingsvirksomheder kan gennem en velafprøvet operationel fremgangsmåde forenkle og optimere deres produktprogrammer. Metoden kaldes Simplimize, og 20 virksomheder har allerede fået solide gevinster ved at benytte metoden. Nu skal endnu flere danske virksomheder have gavn af Simplimize.
Forenklingsmetoden Simplimize er med succes afprøvet på 20 danske produktionsvirksomheder. Resultaterne har været lavere kapitalbinding, mindsket vareforbrug, kortere leveringstider, færre komponenter i produktionen, generel omkostningsreduktion og nye muligheder for innovation og produktudvikling.

Derfor igangsætter Industriens Fond nu, sammen med Industrisamarbejdet hos DI og Idé & Vækst, Teknologisk Institut en indsats for at udbrede kendskabet til og anvendelsen af metoden.

- Simplimize er en metode, der har vist sit værd. Den har frigjort ressourcer hos danske fremstillingsvirksomheder og gjort dem mere konkurrencedygtige og innovative. Derfor har vi valgt at støtte en indsats, hvor både virksomheder, rådgivere og relevante institutioner får let adgang til metoden. Vi håber, at flere virksomheder får gavn af Simplimize og opnår samme gode resultater, som vi har set hos de virksomheder, der allerede har benyttet metoden, siger administrerende direktør Mads Lebech fra Industriens Fond.

Workshops over hele landet
En række aktiviteter skal øge kendskabet til og brugen af Simplimize. Seks workshops over hele landet og muligheden for tilskud ved køb af Simplimize-rådgivning skal bringe forenklingsmetoden ud på direktionsgange og i produktionshaller over alt i Danmark.

Nysgerrige virksomheder kan i marts deltage i workshops for at lære om metoden og værktøjerne og dermed vurdere, om et Simplimize-forløb er en attraktiv vækstvej for dem. Workshopsene finder sted i:

2. marts i Taastrup
8. marts i Odense
9. marts i Kolding
10. marts i Århus
15. marts i Holstebro
16. marts i Aalborg

Læs mere: http://www.simplimize.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078