23948sdkhjf

Leon Hansen Maskinfabrik sætter tryk på i Tyskland

Den sjællandske underleverandør er i vækst-humør, og man vil blandt andet bruge Hannover-messen som afsæt.
Mandag den 25. april åbner årets Hannover-messe. Blandt debutanterne er Leon Hansen Maskinfabrik, som har iværksat en ny strategi.

- Det er en del af vor strategi at skulle udvikle os fra overvejende at være underleverandør til olie & gas-industrien til også målrettet at betjene andre industrier. Fællesnævneren er krævende bearbejdning indenfor spåntagning, svejsning, montage samt dokumentations- og kvalitetssikring, siger Henrik Toft Kromann, der er sales director hos Leon Hansen Maskinfabrik.

- Udover at rette fokus på specifikke industrier, hvor disse kvaliteter efterspørges, ønsker vi ligeledes at henvende os bredt til industrien i bevidstheden om, at der i mange virksomheder efterspørges underleverandører, som på behørig vis kan varetage hele eller dele af projektstyringen for at sikre leverance til tiden, høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser, uddyber han.

Få gratis billetter til Hannover-messen
Jern & Maskinfabrikken kan i samarbejde med Hannover Messen tilbyde gratis adgang til messen.

Link til gratis billet
Det er dog ikke kun branchemæssigt, at Leon Hansen Maskinfabrik satser på at udvikle sig - også geografisk skal der satses, og derfor er virksomheden at finde på dette års Hannover-messe, hvor man er en del af den danske fællesstand.

- Vores strategi tager afsæt i forskellige tiltag. Ud over den personlige, målrettede markedstilgang, deltager vi ligeledes i eksportfremmende aktiviteter, specielt rettet mod Tyskland, iværksat af Dansk Industri. Sideløbende med disse tiltag, ser vi på messer, som muligheder for yderligere at promovere vort firma. Enten som udstiller eller som besøgende, fortæller Henrik Toft Kromann.

- I tilfældet Hannover-messen, hvor vi for første gang deltager som udstiller, ser vi flere fordele. Først og fremmest naturligvis at gøre tysk industri opmærksom på vort firma. Ligeledes benytter vi muligheden til at invitere potentielle kunder, som vi ønsker en tættere kontakt med. Herudover er der det vigtige netværk til andre danske firmaer, som medudstiller på en dansk fællesstand specielt giver, hvor erfaringer, muligheder, kundekontakter og markedstendenser kan udveksles, fortsætter han.

- Disse målrettede aktiviteter geografisk såvel som orienteret mod specifikke industrier er forholdsvis nye tiltag i vort firma. Det er helt klart vort mål, at vi herigennem udvider vor forretningsbase. Både specifikt med tyske virksomheder, såvel som generelt på europæisk plan, slutter Henrik Toft Kromann.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078