Danskere bag super-overflade i CERN
Forskere fra Teknologisk Institut og Aarhus Universitet har udviklet overflade til CERN’s partikelaccelerator.
3
Billeder
Opgraderingen af CERN’s partikelaccelerator kan ske på to måder. Enten ved udvidelse af radius og tunnel eller ved stærkere magnetfelt i det eksisterende anlæg. Det er sidstnævnte, som den dansk udviklede elektrisk isolerende aluminiumoxid retter sig mod. Foto/teknologisk Institut.
Af Simon Dinsen Hansen
Belægningen skal testes og eventuelt anvendes i en kommende opgradering af den internationale partikelaccelerator hos CERN, der ligger på grænsen mellem Schweiz og Frankrig. En aluminiumoxid-belægning på 40 mikrometer er en usædvanlig tyk PVD-belægning.
- I forbindelse med opgraderingen af CERN’s partikelaccelerator til endnu højere energier er der to muligheder. Enten kan man øge radius af den cirkulære tunnel eller øge magnetfeltet og bibeholde den eksisterende tunnel under jorden. Det sidste er den billigste løsning, hvorfor CERN arbejder på at udvikle endnu stærkere superledende magneter til den 27 kilometer lange partikelaccelerator, forklarer centerchef ph.d., HD(O) Lars Pleth Nielsen, Tribologicenteret.
Enestående bedrift
Arbejdet med at udvikle og kontrollere en stabil aluminiumoxid deponeringsproces og ikke mindst at forstå, hvordan forskellige procesparametre påvirker de mekaniske og elektriske egenskaber, når belægningen dannes, har været en længere proces. Dette har nu ført til lanceringen af to kommercielle nye produkter i regi af Teknologisk Instituts Tribologicenter.
Teknologisk Institut har nu leveret belagte afstandsstykker til fire sæt magneter til CERN.
