23948sdkhjf

Hvem skal have Plastprisen 2016?

Igen i år uddeler Plastindustrien Plastprisen. Det sker – traditionen tro - den 12. maj i forbindelse med Plastdagen i Industriens Hus. Du har nu mulighed for at indstille din favorit til prisen.
Siden fabrikant Godtfred Kirk Christiansen som den første modtog Plastprisen i 1987, har det været omgærdet af spænding, hvem der skal have den prestigefyldte kollegiale hæder.

I år skal prisen altså uddeles for 30. gang, og det sker i forbindelse med Plastdagen i Industriens Hus den 12. maj.

Formålet med prisen er at påskønne og fremhæve en ekstraordinær brancheindsats, hvor prismodtageren har udvist engagement og involvering.

Plastindustriens direktør, Thomas Drustrup, fortæller om prisen:

- Vi uddeler hvert år Plastprisen til en person, der på afgørende vis har fremmet kendskabet til plast eller brugen af plastmaterialer- og produkter. Det er en yderst populær tradition, at medlemmerne af Plastindustrien får mulighed for at indstille egnede kandidater til prisen. Vi ved af erfaring, at mange byder ind, og det håber vi naturligvis også sker i år.

Sådan indstiller du din favorit
Det er muligt at indstille både personer, virksomheder og institutioner til Plastprisen. Plastindustriens bestyrelse udvælger dernæst vinderen blandt de indstillede.

Foruden æren og en akrylstatuette af kunstneren Markan Christensen – der bliver produceret hos Neoplast i Bjæverskov - får vinderen en check på 25.000 kr.

Indstilling af kandidater til prisen foregår ved at fremsende en motiveret indstilling til eller med brev til: Plastindustrien - Att: Thomas Drustrup, Vesterbrogade 1E, 3., 1620 København V.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125