23948sdkhjf

Håndværksrådet satser på eksportfremstød i Tyskland

Håndværksrådet inviterer underleverandører til metalindustrien til eksportfremstød i Tyskland
Tyskland er Danmarks største eksportmarked, og vil formentlig være det mange år ud i fremtiden. Det er en af årsagerne til, at Håndværksrådet er i fuld gang med at planlægge et eksportfremstød til Tyskland det kommende efterår.

Eksportfremstødet er for danske underleverandører til metalindustrien, og planen er at samle omkring 15 underleverandørvirksomheder til fremstødet.

Det er fagspecialist Vagn Hansen fra Cabinplant, som skal være med til at finde relevante kundeemner til de danske virksomheder, der deltager i eksportfremstødet. Vagn Hansen er medstifter af Cabinplant, producent af fødevareprocesudstyr, hvor han i løbet af 40 år har opbygget virksomhedens eksport, så den i dag beskæftiger over 300 ansatte i Hårby på Fyn.

Håndværksrådet har tidligere gennemført fremstød for danske underleverandører til skibsværftssektoren i Tyskland med gode resultater.

Selve eksportfremstødet er fokuseret på virksomhedsbesøg i Tyskland, og målet er at skabe kommercielle resultater allerede ved det første besøg i Tyskland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187