23948sdkhjf

Obama og Merkel åbnede Hannover Messe

Søndag aften blev den tyske industrimesse åbnet med dansende robotter og godmodige drillerier mellem USA’s præsident Obama og Tysklands kansler Merkel.
- Vi vil bygge videre på innovationsånden i USA, sagde Barack Obama i sin åbningstale.

- Ånden har været drevet af Tyskland og Hannover Messe især igennem de sidste 70 år, sagde Obama og tilføjede, at USA i de seneste år har skabt nye produktionsfaciliteter, støttesystemer og job til at hjælpe med at nå det mål.

I det der formentlig bliver Obamas sidste besøg i Tyskland som præsident, talte han især om TTIP-handelsaftalen. Han tror på, at der er for mange hindringer i handelen mellem USA og Tyskland. Forskellige regler og standarder fører til højere omkostninger. Derfor er et af målene med TTIP at etablere ensartede standarder.

Obama promoverede også USA som produktionsland for europæiske virksomheder. Angela Merkel tog mod udfordringen og svarede:

- Vi elsker konkurrence. Men vi kan også lide at vinde, sagde den tyske kansler.

I sin tale lagde Merkel vægt på, at samarbejde er essentielt for den fremtidige industriproduktion – i et transatlantisk partnerskab.

- Vi i EU vil vise vejen sammen med USA, sagde Merkel og refererede især til udviklingen af globale kommunikations- og it-standarder til en integreret industri.

Fokus på integreret innovation
Åbningen af Hannover Messe 2016 var dog mere end et møde mellem to af verdens vigtigste statsoverhoveder. Imellem musik- og danseoptrædender af mennesker og maskiner uddelte den tyske uddannelsesminister, Johanna Wanke, Hermes Award for industriel innovation. Dette års vinder var Harting Group for sit intelligente kommunikationsmodul, MICA.

Michael Ziesemer, president for German Electrical and Electronic Manufacturers’ Association understregede Hannover Messes pionerrolle i industrien verden over.

- Vi ser en industri, der nu mere end nogensinde før er karakteriseret ved netværk på tværs af sektorer. De mange små og store virksomheder i messecentret viser, hvad det betyder i praksis i de kommende dage – baseret på specifikke applikationer, sagde han.

Michael Ziesemer mente også, at det er vigtigt, at USA og Tyskland arbejder sammen fremadrettet. Han ser uanede synergier mellem USA’s IT-ekspertise og Tysklands erfaring inden for industrielle processer og intelligente maskiner.

Hannover Messe løber af stablen til og med fredag. Messen har mere end 5.000 udstillere fra 75 lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094