23948sdkhjf

Pladespecialist: Samarbejde nøglen til succes

Jydsk Plade Bearbejdnings Center har præsteret stabil vækst gennem 30 år. Opskriften har været at holde fokus på kundernes behov. Virksomheden runder 30 år den 1.maj.
Det begyndte 1. maj 1986, og siden er det gået frem.

Det er i korte træk historien for Jydsk Plade Bearbejdnings Center, JPBC, som står lige foran virksomhedens 30 års jubilæum.

Og opskriften på succes har været et tæt samarbejde med kunderne omkring kundernes projekter.

- Vi er samarbejdspartnere i forhold til vores kunder, og vi tænker hele tiden på, hvordan vi forbedrer processen for kunden. Det har været tankegangen hele vejen igennem, fortæller Aage Søndergaard, som var med til at starte virksomheden i Rødkærsbro for 30 år siden.

Han er uddannet klejnsmed og har siden taget en merkonom- og teknonom-uddannelse.

Fire partnere fra start
Aage Søndergaard grundlagde virksomheden i fællesskab med tre partnere, som i dag alle er stoppet og ude af virksomheden. Siden 2006 har Aage Søndergaard ejet JPBC sammen med partneren Henrik Høgh, der fungerer som produktionsleder.

- Vi udfører ikke bare en opgave som en traditionel underleverandør. Vi sætter os ind i kundernes behov, og vi har medarbejderne med ude hos kunderne og vurdere projekterne og hvordan, de skal håndteres, forklarer Aage Søndergaard.

I dag er der 40 ansatte i JPBC, og der er knap 500 kunder spredt over hele landet.

Og det der i 1986 begyndte med en enkelt revolverstanser og 400 kvadratmeter produktionslokale har i dag udvidet sig til en solid maskinpark og 8.000 kvadratmeter produktion indenfor stort set al pladebearbejdning.

Aage Søndergaard oplyser, at JPBC i anledning af jubilæet holder et arbejdende åbent hus, hvor man kan se maskinerne i aktion, men datoen er ikke helt på plads. Det bliver dog før sommerferien, slår han fast.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25