Vestas advarer regeringen
Hvis ikke der kommer klarhed om rammebetingelserne, risikerer Danmark at miste sin førerposition inden for vindenergi.
Men den vej er farlig, mener Anders Monrad Rendtorff, marketing- og kommunikationsdirektør hos Vestas. For er der noget, den danske vindmølleindustri ikke har brug for, så er det usikkerhed om de fremtidige rammebetingelser. Det kan ganske enkelt koste os førerpositionen inden for vindenergi. Det skriver Finans.dk.
- Hvis ikke Danmark fastholder et vist ambitionsniveau og et vist investeringsniveau, så vil tegnene på at vi mister førerposition begynde at komme. De vil bare begynde at dukke op, og her er det vores pointe, at så er det for sent. Det er skrøbeligt at være nr. 1. Det kræver hårdt arbejde, men det er nummer et eller ingenting. Hvem gider tale med nummer to eller tre?, siger Anders Monrad Rendtorff til Finans.dk.
Udover gennemskuelige rammebetingelser nævner han også noget så konkret som flere testpladser som et punkt, der skal arbejdes på for at fastholde Danmarks førerposition.