23948sdkhjf

Bila i top 10

Thisted-virksomheden er blevet hædret af Kawasaki.
Bilas administrerende direktør, Jan Bisgaard Sørensen, er kommet hjem fra det årlige Kawasaki forhandlermøde i Düsseldorf i Tyskland. Her blev Bila fremhævet som værende i top 10 over bedst sælgende forhandlere globalt. CEO Jan Bisgaard Sørensen er tilfreds:

- Bila A/S har aldrig før solgt så mange robotter som i 2015. Det går rigtig stærkt, og det er en udvikling, vi forventer, vil fortsætte.

Kawasaki Robotics er en af verdens største robotproducenter, og Bila er eneforhandler af Kawasaki-robotter i Skandinavien. Foruden agenturet på Kawasaki er Bila også eneforhandler af Universal Robots i Danmark og forhandler af den mobile robot MiR.

Og Bila vokser. Dette afspejles direkte i personalestaben, som i sidste regnskabsår voksede 20 procent. Automationsvirksomheden har nu cirka 170 medarbejdere. Væksten har skabt behov for flere lokaler, hvorfor Bila har overtaget fabriksbygningerne efter den tidligere møbelfabrik Bodilsen i industrikvarteret Morsø Food Park i Nykøbing Mors.
Læs mere om: Bila
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078