23948sdkhjf

RoboBusiness Europe vil være mere end en messearrangør

Målet med RoboBusiness Europe er at forretningsudvikle små og mellemstore virksomheder. Media- og eventmanager Kim Frederiksen forventer besøgende fra hele verden og sågar en enkelt deltager fra det ydre rum
- Vi bliver aldrig en ny Hannover Messe. Til gengæld vil vi være mere end bare end en messearrangør, siger RoboBusiness Europes media- og eventmanager Kim Frederiksen om messen, der afholdes i Odense fra den 1. til 3. juni.

Til gengæld skal arrangementet bygge bro mellem så mange robot- og automationsrelaterede forretningsområder som muligt. Således vil alt fra integratorer, forskere, slutkunder og fagforeninger være repræsenteret i Odense Congress Center.

En smeltedigel af interessenter
Kim Frederiksen glæder sig til at samle denne smeltedigel af interessenter.

- I de tre dage snakker vi ikke om brancher men om teknologier, og om hvordan især små og mellemstore virksomheder kan bruge automationsteknologi til at videreudvikle deres virksomheder, siger Kim Frederiksen.

Solstrålehistorierne skal frem
RoboBusiness Europe vil blandt andet bygge bro ved at præsentere en række succeshistorier fra virksomheder, som er lykkedes med at automatisere helt eller delvist.

I lande som Japan og Kina, som også repræsenteres i Odense, er eksemplerne mange, men personligt glæder Kim Frederiksen sig til at præsentere Lasse Thomsen fra Aalborg.

I det nordjyske har Lasse Thomsen med sit firma LT Automation udviklet en robot, som kan hjælpe ældre borgere med at tage bukser af og på i forbindelse med toiletbesøg. Opfindelsen har blandt andet betydet et samarbejde med Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning.

- Det er solstrålehistorier som disse, som skal åbne messedeltagernes øjne for de nærmest uendelige muligheder indenfor robotindustrien, siger Kim Frederiksen til AutomationsFokus.

Andreas Mogensen kigger forbi
Den første dansker i rummet, Andreas Mogensen, bliver en af de første talere på den tre dage lange messe.

Her vil astronauten fortælle om sine oplevelser med robotter og automation under sin rumfærd sidste år.

Af andre interessante talere nævner Kim Frederiksen den engelske professor og forfatter Peter Fisk, som han beskriver, som et af de varmeste navne på verdensplan indenfor forretnings- og strategiudvikling, blandt andet på grund af bogen Gamechanger fra 2015.

RoboBusiness Europe ejes af CEO Marianne Andersen, Blue Ocean Robotics og EH Publishing.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109