23948sdkhjf

Nordjyllands mest innovative virksomhed er fundet

Bila fra Mors løb med sejren i årets Tag Fat-konkurrence.
Der var tæt løb, da dommerne i årets Tag Fat-konkurrence skulle finde en vinder. Men onsdag aften faldt afgørelsen: Virksomheden Bila på Mors hev sejren hjem og blev kåret som Nordjyllands mest innovative.

Kåringen fandt sted på Aalborgs gamle spritfabrik. 11 virksomhedsfinalister - én fra hver af Nordjyllands 11 kommuner - var mødt op for at dyste om titlen som Nordjysk Mester i Innovation 2016 i den regionale innovationskonkurrence ”Tag Fat på innovation - fordi det betaler sig”.

Robotterne ikke afgørende
Bila, der løb af med sejren, laver automatiseringsløsninger til industrien, men det var ikke de højteknologiske robotter, der gjorde udslaget for dommerne.

- Til trods for en branche, som er i rivende udvikling, har virksomheden formået at have en struktureret innovationsproces og har blandt andet fuldtidsansatte til at arbejde systematisk med forsøg og udvikling. Derudover har Bila fokus på udvikling af sine medarbejdere med et internt akademi for videreuddannelse. På den måde tager virksomheden et stærkt ejerskab for rekruttering og medarbejderudvikling i en situation, hvor det ellers er svært at rekruttere højt kvalificeret arbejdskraft, forklarer Jimmi Normann Kristiansen, innovationsekspert i Tag Fat.

Titlen blev godt modtaget af Bila-direktør Jan Bisgaard Sørensen, der glædede sig til at tage titlen og præmie-skulpturen med hjem til Mors.

- Det er jo egentlig slet ikke mig, der skal stå her. Det er vores folk, der gør det pissegodt. I øjeblikket har vi en forandringsproces i gang og har haft det de seneste par år, og det giver et meget stærkere fundament. Det er derfor, at de skal have den her pris, sagde Jan Bisgaard Sørensen i sin takketale.

Andenpladsen gik til Hi-Con fra Brønderslev Kommune og tredjepladsen til Scandi Byg fra Vesthimmerlands Kommune.

Læs mere om: Bila
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094