23948sdkhjf

PSO’en hæmmer vækst i hver anden plastvirksomhed

Der var bred opbakning til regeringens ønske om at skrotte PSO-systemet, da brancheorganisationen i sidste uge afholdte årsdag.
En ny undersøgelse blandt Plastindustriens medlemmer viser, at energiafgifter som PSO-afgiften udgør den næststørste bremse for vækst i den danske plastbranche. I en ny undersøgelse foretaget blandt brancheorganisationens medlemmer svarer 52 procent således, at afgifter på energi helt konkret bremser væksten i deres virksomhed. Det er kun et procentpoint mindre end den største vækstbremse i plastbranchen: Det danske lønniveau.

- Danmark er et dyrt land at producere i, og vi hører ofte meget om lønniveauet, som bestemt også udfordrer os i forhold til vores internationale konkurrenter. Men det er tankevækkende, at energiafgifter opleves som en næsten lige så stor vækstbremse blandt vores virksomheder, fordi de alt andet lige er nemmere at gøre noget ved end vores lønniveau, siger formand i Plastindustrien, Søren Ulstrup.

Plastindustrien afholdt fredag sin årsdag, Plastdagen, i Industriens Hus, og her var PSO’en på dagsordenen:

- PSO-afgiften fylder meget i branchen lige nu, og jeg har kun hørt ros til regeringens linje blandt de mange virksomhedsledere, jeg har talt med i dag. Derfor håber jeg virkelig, at Venstre lykkes med at sløjfe PSO-ordningen, siger Søren Ulstrup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063