23948sdkhjf

GEA rykker tættere på fødevareindustrien

GEA opruster i Danmark og vil med en ny organisation styrke både salg og service bredt i industrien.
GEA skal fremover være tættere på kunderne i Danmark og kunne yde en endnu bedre service til hele fødevareindustrien. Det sker som led i en ny strategi, hvor salgs- og serviceorganisationen i Danmark under navnet GEA Danmark opruster for at øge salget af teknik og udstyr og samtidig styrke kontakten til også mindre danske fødevareindustrier.

- Vores mission er at styrke vores relationer til eksisterende såvel som nye kunder og gøre vores i forvejen gode service endnu bedre, lige meget om man køber én enkelt ventil eller bestiller et helt mejeri. En vigtig del af at løfte den ambition i Danmark er oprettelsen af GEA Danmark, forklarer Per Lauritsen, administrerende direktør for GEA Danmark.

Baggrunden for den styrkede organisation er, at GEA med sin brede portefølje af produktionsteknologi i mange år har haft en stærk position som leverandør til den danske fødevareindustri.

Det er især inden for mejeriindustrien, at GEA har stået stærkt, men gennem organisk vækst og en række opkøb gennem de senere år har man etableret en bred portefølje inden for en række forskellige industrier i fødevarebranchen.

GEA er også store inden for andre industrier, såsom den farmaceutiske industri, kemiindustrien og produktionsudstyr til landbrugets mælkeproduktion.

LÆS det seneste Food Supply Magazine - GRATIS adgang

Målrettet de enkelte kundegrupper
GEA har med det nye danske salgs- og serviceselskab samlet og bygget videre på de enheder, der tidligere har arbejdet individuelt med specifikke produktgrupper eller teknologier.

Den nye organisation er kendetegnet ved, at man arbejder i teams målrettet de enkelte kundegrupper og med fokus på hele GEA’s portefølje.

- Vores vigtigste ressource er vores evne til at være konstant innovative i vores tilgange og løsninger kombineret med vores lange historik som en af verdens førende leverandører af driftsikkert procesudstyr og løsninger til et stort antal brancher. Og nu skal den nye organisation udkrystallisere værdien for vores kunder af de samlede kompetencer og ekspertiser, som den nye organisation kan tilbyde, forklarer Per Lauritsen.

Samtidig er det målet for GEA Danmark at blive mere synlige i de dele af fødevareindustrien, som ikke traditionelt har tænkt GEA, når de tænke nyt udstyr og nye proceslinjer.

Flere nye kunder
GEA Danmark, den nye salgs- og serviceorganisation, blev grundlagt med godt 50 ansatte sidste år, men har allerede nu oplevet en positiv vækst, så antallet af medarbejdere er øget til næsten 60.

Per Lauritsen forventer, at GEA Danmark vil fortsætte væksten i takt med kundernes efterspørgsel og selskabets udbygning af sin markedsposition.

- Vi oplever en stor efterspørgsel fra danske virksomheder, både de helt store, men også mindre og mellemstore virksomheder, som investerer i nye produktionslinjer og opgraderinger af eksisterende anlæg. Samtidig ser vi også en stor efterspørgsel inden for vores serviceforretning, hvor vi udvider både på mandskabssiden og på vores vedligeholdelsesprogrammer.

GEA Danmark er en del af GEA’s samlede aktiviteter i Danmark som også inkluderer projektering, anlægsdesign, teknologiudvikling og projektafvikling inden for især mejeri og tørringsteknologi. I alt har GEA cirka 1.000 ansatte i Danmark, der arbejder med kunder over hele verden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11