23948sdkhjf

Fleksibilitet er nøgleordet i varehåndtering

Antallet af varetyper er eksploderet de seneste år, og det stiller krav om fleksibilitet hos Qubiqa Logistics. Mærker i emballage er no-go og undgås ved hjælp af luftbælge og bordtennisbolde.
Ketchupeffekten kalder Qubiqa Logistics' business unit director Jacob Libach Nielsen den udvikling, som har fundet sted indenfor fødevarebranchen.

- Hvis du går ind i et supermarked, så er der i dag 20 forskellige ketchupflasker, hvor der førhen var to-tre at vælge imellem, siger han og kommer med endnu et eksempel:

- Da vi for år tilbage installerede en maskine på et lager på Sjælland, skulle den håndtere 400 forskellige varer. I dag er det tal 1.600-1.700.

Keep it simple
- Hvis vi først skal til at forklare en kunde, hvordan vores produkt fungerer, så kigger han allerede efter en ny leverandør.

Det siger Jacob Libach Nielsen om et andet krav i en varehåndteringsbranche, som han betegner som benhård.

Derfor holdes Qubiqas lagplukker kaldet Layer picker fortsat på et niveau, hvor alle lagerarbejdere kan være med.

Kampen mod tiden
Men hensynet til de daglige brugere er ikke den eneste årsag til, at videreudvikling af produktet er en balancegang.

- Vi kunne for eksempel sagtens bygge et visionkamera ind i hovedet, men jo flere kontrolpunkter vi lægger ind, desto længere tid skal robotten bruge til at plukke. Og den tid ønsker kunderne ikke at bruge i denne del af processen, siger Jacob Libach Nielsen.

Forsigtig behandling er et must
Kunderne ønsker heller ikke at se mærker i deres vare eller emballage:

- Emballage skal behandles så forsigtigt, som var det et barn, pointerer Jacob Libach Nielsen.

Til det formål har Qubiqa udviklet – og patenteret – en sektioneret sugesål, som ved hjælp af små huller kan suge vakuum omkring den vare, der skal flyttes. Vakuumet sikres ved hjælp af en bordtennislignende bold som kontraventil for at holde vægten nede.

- På denne måde undgår vi gribe- eller løftehoveder, og på en site ude i verden har vi en Layerpicker, hvor fleksibilitetskravet er 8.000 forskellige lagervarer, siger Jacob Libach Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191