23948sdkhjf

Ladcyklen holder dansk cykelindustri i live

En lille underskov af danske virksomheder hitter i udlandet med ladcykler.
Selvom danskerne hører til blandt de folkefærd i verden, der cykler mest, så er det ikke mange cykler, der bliver produceret i Danmark længere.

Da Kildemoes lukkede sin sidste fabrik i 2010, forsvandt den sidste reelle industriproduktion af cykler.

Læs flere historier gratis i specialmagasinet Dansk Verdensklasse

Før finanskrisen blev der hvert år produceret over 100.000 cykler i Danmark, men siden krisen rullede over Danmark, har langt de fleste danske cykelproducenter flyttet produktionen til udlandet. Der er dog et enkelt område, hvor produktionen fortsat lever: De trehjulede ladcykler, der især bruges til at transportere børn, hunde og indkøbsposer i storbyerne.

For mange er en ladcykel ensbetydende med Christiania-cyklen. Men der findes en lang række andre dansk designede og producerede ladcykler, som i stigende grad øger eksporten af danske cykler.

For der er penge i ladcykler. I 2015 lavede Christinia Bikes det bedste resultat nogensinde, og fik et overskud før skat på 12,4 mio. kr. Det er en stigning på 30 procent i forhold til 2014. Også hos Nihola er der fremgang. Her endte 2015 med et resultat før skat på 8,1 mio. kr., mod 7,6 mio. kr. året før.

El-motorer er fremtiden for ladcykler
Også hjemmemarkedet i Danmark fortsætter med at vokse. Sådan lyder det fra Danske Cykelhandlere.

- Vores forventning er, at markedet for trehjulede cykler vil vokse i Danmark. Jeg tror især offentlige institutioner, eksempelvis plejehjem og daginstitutioner, vil investere i flere ladcykler til transport. Det er økonomisk, og signalerer en miljømæssig grøn profil, siger Thomas Johnsen, direktør i Danske Cykelhandlere, og fortsætter:

- For mange almindelige mennesker – både i og uden for storbyerne – kan ladcyklen være et grønt og billigt alternativ til bil nummer to.

De lidt tunge ladcykler bliver også markant mere attraktive i takt med, at flere får el-motor monteret.

- Vi oplever en enorm efterspørgsel på el-cykler. Salget af el-cykler generelt er nærmest fordoblet på et enkelt år, og det ser kun ud til at fortsætte. Det er alt fra offentlige institutioner til forretningsmænd, der gerne vil cykle udenom myldretidstrafikken, men uden at blive svedige i jakkesættet. Det at kunne transportere sine indkøb eller hente sine børn med en cykel, uden at miste pusten og blive alt for svedig, er populært, siger Thomas Johnsen.

Artiklen er en del af temaet Dansk Verdensklasse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.048