Megavindmøller kræver intelligent forudsigelse
Fremtidens vindmøller bliver større og større, og det øger belastningen på de hovedlejer, der tager alt tryk og slør fra rotoren, når møllen kører.
- I takt med møllerne bliver større og i stigende grad bliver placeret til havs, bliver konstruktionen og udviklingen af lejerne også mere konservativ og omstændig. Vi monterer ikke noget, før det er gennemtestet. Der bliver i dag brugt meget mere tid på validering af lejerne, blandet andet ved accelererede levetidstest, hvor vi overbelaster lejerne, så vi ved præcist, hvor meget og hvor længe de er funktionelle, siger Peter Scheibner, salgsansvarlig for SKF Renewable.
Tidligere har netop hovedlejer og gearkasser voldt en del problemer for praktisk taget alle vindmølleproducenter.
I slutningen af 1990’erne var danske NEG Micon ved at dreje nøglen om på grund af slidte gearkasser og hovedlejer, mens Siemens tabte over 1,5 mia. kr. i 2014 på inspektion og udskiftning af hovedlejer og reparationer af slidte vinger i deres 3 MW vindmøller.
Og udfordringerne vokser kun i takt med, at vindmøllerne vokser i størrelse og megawatt.
Intelligent tuning af vindmøller
Tidligere har sensormålinger først kunne afsløre defekter, efter skaden var sket, men SKF kan i dag forudsige risikoen for skader op til seks måneder frem ved hjælp af sensorteknologi, der overvåger lejerne døgnet rundt.
På den måde kan man pulje vedligehold og reparation af møllerne og spare mange penge.
- Når vindmøllerne er placeret på havet, er opstartsomkostningerne til vedligehold enormt dyre. Sensorteknologien kan forudsige, hvornår det bedst kan betale at udskifte eller reparere lejerne op til seks måneder ud i fremtiden, så kan man planlægge vedligehold af lejer sammen med andre komponenter, siger Peter Scheibner.
SKF bruger akustisk emission til overvågning af lejer i vindmøller. Ved at "lytte" på lejerne, kan SKF høre, om lejerne mangler smørefilm, er forskudt eller er udsat for smuds.
Her stopper ambitionerne for udvikling af sensorteknologien ikke. Fremtiden kommer formentlig til at byde på en endnu mere intelligent styring af vindmøllerne.
- Vi arbejder på at kunne tune en mølle til at producere optimalt efter at have taget hensyn til flere parametre, blandt andet strømpriser og belastning. Så hvis elprisen er lav, og belastningen er stor på grund af hårdt vejr og meget vind, så vil møllen ikke sætte i gang, fordi det økonomisk ikke er rentabelt, fortæller Peter Scheibner.
