23948sdkhjf

Nordisk Svejse Kontrol ekspanderer i Sverige

To tilkøbte virksomheder skal danne rammen for den fremtidige vækst.
Når det danske marked er ved at være mættet, må man kigge uden for landets grænser, hvis man vil vokse videre.

Det er netop, hvad Nordisk Svejse Kontrol gjorde, da man i februar overtog Safe Control NDT i Varberg, og senest i april har man overtaget en mindre virksomhed i Hässleholm i det sydlige Sverige.

- Virksomheden i Hässleholm var en, der har arbejdet sammen med Safe Control de sidste 25 år. Ejeren var ved at være oppe i årene, og han spurgte, om vi ville overtage aktiviteterne, fortæller direktør Niels Madsen.

Nordisk Svejse Kontrol har nu i alt 18 medarbejdere i Sverige, og dermed en solid base for fremtidig vækst.

- I Danmark har vi en stor del af markedet, og på et eller andet tidspunkt stopper væksten jo, og derfor er vi nødt til at komme uden for landets grænser. Enten har man udvikling, eller også så har man afvikling, og det første er det sjoveste, siger Niels Madsen.

Han satser på at kunne fordoble den svenske forretning over de næste to år.

- Der skal ske en del med deres kernekraftværker i fremtiden og en del på raffinaderierne deroppe. Derudover skal bygningsstål jo certificeres efter EN1090, og der er også kommet en del opgaver, forklarer Niels Madsen.

Af samme grund forventer han også at få flere ansatte og formentlig også nye afdelinger i Sverige i løbet af de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109