Dansk rumfart sendt ud på vækstmission
Ny strategi fra regeringen skal sparke gang i et dansk erhvervseventyr i rummet. Solid start, men strategien skal følges op ad flere investeringer, lyder det fra Kristian Pedersen, direktør i DTU Space
Kristian Pedersen, direktør i DTU Space er glad for regeringens nye strategi for danske rumaktiviteter.
Strategien skal sikre, at rummet rummet kan bidrage til vækst i det danske samfund og til at løse nogle af tidens store udfordringer på jorden.
Direktør i DTU Space Kristian Pedersen ser frem til at være med til at implementere strategien.
Hvorfor er der brug for en national rumstrategi?
- Rummet er en vigtig del af den nationale og globale infrastruktur på linje med veje og jernbaner. Hvis vi ikke havde satellitter, ville store dele af vores kommunikation bryde sammen. Vi glemmer tit i hverdagen, hvor afhængige vi egentlig er af den teknologi, der svæver i rummet.”
Hvilken funktion skal rumstrategien udfylde?
- Strategien skal sørge for, at Danmark får det mest optimale ud af vores investeringer i rumaktiviteter. Vi er et lille land i en global rumsammenhæng, og derfor er der brug for en prioritering, som virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner sammen kan bruge på lang sigt.
På hvilke områder er Danmark i front, når vi taler rumteknologi?
- Vi er gode til flere områder. Vi er gode til at bygge grej til satellitter, eksempelvis stjernekameraer til navigation, strømforsyninger og elektroniske komponenter. Og så er vi gode til at anvende satellitbaseret data på miljøområdet. I stedet for at sende folk ud i gummistøvler, kan vi bruge data fra rummet til at monitorere store geografiske områder, for eksempel i forbindelse med oliespild eller bevægelser i havene.
Hvilke projekter og områder ser du som særligt attraktive for danske virksomheder i fremtiden?
- Arktis bliver et område, hvor der virkelig kommer til at ske meget de kommende år. Klimaforandringerne vil give øget behov for overvågning af sejlruter, miljøbeskyttelse og meget andet i et område, der er svært at overvåge med traditionel landbaseret teknologi. Regeringens rammer plet, når de udpeger Arktis som kerneområde.
I dag omsætter omkring 150 danske virksomheder for cirka fire milliarder kroner på rumfartsaktiviteter. Hvad er potentialet for dansk erhvervsliv i rummet?
- Jeg tror, vi kan tidoble den aktivitet. blandt andet fordi der i disse år sker en markant privatisering af rumfartsområdet, eksempelvis har Elon Musk fra Tesla fået kontrakter med NASA. Det betyder, at mindre danske virksomheder vil have nemmere ved at komme ind på markedet.
Hvad er det, der driver udviklingen teknologisk?
- Rumfartsområdet er for alvor ved at udvikle en industristandard. Tidligere har det kostet rigtigt mange penge og lang tid at producere en enkelt satellit, men når en virksomhed som Oneweb bygger 600-700 satellitter ad gangen, så kan de sættes i masseproduktion, og omkostningerne bliver markant lavere og mere tilgængelige.
Hvad mangler der i den nye nationale strategi for rummet?
- Den nye strategi har et rigtigt fokus på vækst, men der mangler økonomiske investeringer bag. Danmark investerer markant mindre i rumfart end vores naboer i Sverige og Norge, og investeringerne er afgørende for at sætte skub i den. Samtidig er strategien mere en handlingsplan end en vision. Vi mangler måske lidt mere klare pejlemærker for, hvor dansk rumfart skal være om ti år.
