23948sdkhjf

Dårlige betalere skylder 16 mia. til erhvervslivet

Økonomicheferne kæmper med dårlige betalere, men tilbyder kunder kredit uden en egentlig kreditvurdering. Det kan blive dyrt. Her er, hvad de bør gøre.
Alene på baggrund af RKI registreringerne har danske virksomheder pr. 1. januar 2016 16,2 mia. kr. til gode hos forbrugere, der har svært ved at betale deres regninger. Det reelle tal kan, være langt højere, idet langt fra alle krav registreres i RKI.

Samlet set er hver 20. dansker over 18 år registreret - i udsatte egne er det op til hver 10. Det er sjældent, den registrerede kun har en enkelt ubetalt regning på samvittigheden. Gennemsnittet er tre sager pr. registrerede – et antal, der dog dækker over store regionale og aldersmæssige variationer.

Torben Stohn fra Advokaternes Inkasso Service siger til Leder Idag.dk, at virksomhederne er i tvivl om, hvordan de skal gribe udfordringen an, og der dukker mange spørgsmål op.

- De er i tvivl om, hvornår er det sikkert at give kredit, om det kan betale sig at gå efter den ubetalte faktura på 1.500,- kr., og om hvornår man skal sende et fakturatilgodehavende til kunden videre til inkasso, forklarer han.

Torben Stohn råder til at:

 Bruge et advokatfirma eller inkassobureau, der samarbejder med Experians RKI-register. Erfaringen viser, at langt flere betaler deres udestående regninger, hvis de ved, at manglende betaling kan ende med en registrering i RKI.

 Undersøge kundens forhold, før aftalen indgås og der eventuelt givet kredit. Det kan f.eks. gøres ved at undersøge, om kunden står registreret som dårlig betaler.

 Hvis kunden står registreret, kan en løsning være alene at tilbyde kontanthandel.

 Indføre en procedure for opfølgning på ubetalte fakturaer.

 Hvis der ydes kredit, er det fornuft løbende at undersøge kundens kreditværdighed, som hurtigt kan ændre sig.

 Hvis fakturaen ikke bliver betalt efter tredje rykker, skal der reageres omgående ved sende sagen til inkasso. Hvis virksomheden ikke har hurtig opfølgning overfor dårlige betalere, reduceres chancen for at virksomheden får pengene.
I Experian, der ejer RKI og hjælper virksomheder med at styre deres kreditrisiko, hører administrerende direktør, Henrik Kølle Petersen, ofte om konsekvenserne af sene eller udeblevne betalinger:

- Det kan få fatale følger for den virksomhed, der har leveret i god tro – på kredit. Når diskussionen handler om RKI, hæfter vi os ofte ved forbrugere med ondt i økonomien. Den anden side af mønten er dog de virksomheder, der kæmper fra måned til måned for at komme i overskud, så de kan investere i vækst. Mange har et følsomt Cash flow, og når en faktura ikke bliver betalt, mangler virksomheden penge til husleje, løn, regninger, etc. Det medfører måske, at virksomheden selv tvinges til at overskride
betalingsfrister og pådrager sig gebyr og renter. Det er en ond cirkel, som vi helt sikker burde tale mere om, advarer Henrik Kølle Petersen.

- Det er afgørende, at virksomhederne aktivt beslutter at gøre noget ved problemet. En del af løsningen er, at følge en effektiv kreditpolitik. Generelt er det især i mindre virksomheder en nedprioriteret opgave, at have en kreditpolitik, fordi de oftest har en mindre administration.

Læs også: Sådan kan økonomichefen se, hvilke kunder de skal undgå

For at hjælpe især de mindre virksomheder tilbyder Advokaternes Inkasso Service forskellige værktøjer på www.inkassoadvokat.dk . Der udbydes et webinarer om kreditpolitik, og derudover kan man finde viden om inkasso på siden.

Fakta om RKI:
229.126 personer var pr. 1. januar 2016 registreret i RKI. Antallet er svagt faldende fra tidligere år. Tilsammen var de registrerede ansvarlige for 682.128 betalingsanmærkninger, svarende til et gennemsnit på knapt tre sager pr. person. De skyldige beløb spænder fra få tusinde kroner til flere hundrede tusinde, ligesom betalingsproblemerne varierer mellem landsdele og aldersgrupper. RKI-registret ejes af Experian.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064