23948sdkhjf

Firmaer og fagbevægelse er sikre på skaffe flere praktikpladser

Både arbejdsgiverne og lønmodtagerne er overbeviste om, at trepartens mål om 10.000 praktikpladser indfris.
Med den nye trepartsaftale, der er faldet på plads fredag eftermiddag, kan elever på erhvervsuddannelser være så godt som sikre på at få en virksomhedspraktik.

Hvis de ellers har valgt en uddannelse på et område, hvor der mangler arbejdskraft - og hvis de har passet deres skole. Sådan lyder forsikringen fra både fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

- Den her aftale er det, der mangler, for at sikre, at de unge mennesker går ind i en erhvervsuddannelse og kan få en praktikplads i en virksomhed, siger lønmodtagernes repræsentant ved forhandlingsbordet, LO-formand Lizette Risgaard.

- De kan være sikre på en virksomhedspraktik, hvis de tager en uddannelse på et område, hvor der mangler arbejdskraft.

Hvis jeg som ung søger ind på en erhvervsuddannelse, hvor der mangler arbejdskraft, kan du så love mig, at jeg får en praktikplads i en virksomhed?

- Det, jeg kan love dig, er, at den her aftale sikrer, at der kommer 8.000 til 10.000 flere praktikpladser. Det vil sige, at på de områder, hvor der er mangel på uddannet arbejdskraft, der vil det være sådan, at arbejdsgiverne skal oprette de praktikpladser.

I dag er der cirka 9.000 elever, der mangler praktikplads i en virksomhed. Omkring 2.000 af dem står helt uden praktikplads, mens cirka 7.000 er i skolepraktik.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Jacob Holbraad, vil aftalen sikre, at Danmark ikke kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Ifølge DA's egne beregninger risikerer arbejdsmarkedet at mangle op mod 60.000 faglærte i 2025.

- Jeg tror på, at aftalens elementer vil være et meget vigtigt bidrag til at kunne nå den målsætning, siger Jacob Holbraad om muligheden for at forebygge manglen på faglært arbejdskraft.

Trepartsaftalen introducerer en ny økonomisk gulerod - og pisk - for virksomhederne. De arbejdsgivere, der opretter mange praktikpladser, skal fremover betale mindre i det såkaldte Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag, end dem, der ikke tager elever.

Nogle virksomheder kan komme til at betale op mod 27.000 kr. per lærling, de ikke tager. Adspurgt hvad Jacob Holbraad vil sige til de virksomheder, svarer han:

- Til dem vil jeg sige, at tanken i denne aftale er, at man får en orientering om, at hvis man ikke gør noget, står man over for at skulle betale en regning. Men man får også at vide, hvad man skal gøre som virksomhed – at ansætte en lærling for at undgå at skulle betale denne regning.

- Det vil bidrage til flere praktikpladser og dermed flere faglærte i fremtiden.

Aftalen har som delmålsætning, at der i 2018 skal være oprettet 2.100 flere praktikpladser. Når parterne ikke delmålsætningen, er de forpligtet til at iværksætte yderligere initiativer. Hvad det kunne være vil Jacob Holbraad ikke give et bud på.

- Nu har vi lavet en aftale i dag. Nu skal vi have teknikken i instrumenterne på plads. Og så har vi en forhåbning om, at det vil virke. Og så hører jeg ikke til dem, der tager sorgerne på forskud.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078