23948sdkhjf

Her drejer 140 maskiner på fuld tryk

140 automatiske drejemaskiner arbejder på højtryk hos REA Automatdrejning. Ordrerne er ofte i høje styktal. Er der brug for specialværktøj til maskiner, så fremstiller de dem selv.
De lægger lange metalstænger ind i den ene ende, og så kommer der små, fine emner ud af den anden ende. 140 automatiske drejemaskiner arbejder på livet løs hos REA Automatdrejning i Otterup på Fyn. Firmaet er et af de største automatdrejerier i Skandinavien.

De knap 80 medarbejdere producerer hvert år millionvis af emner, ofte til store industrivirksomheder. Det er alt fra avancerede sprinkler-hoveder over højttalerdele til dele til hydraulik. Virksomheden har en stor varieret maskinpark, også mange målemaskiner. Den har fået sin første robot, og den næste er på vej.

Nogle af drejemaskinerne har seks spindler, ja enkelte har 12 spindler. Det betyder, at der kan foregå seks eller 12 operationer på ét emne på en gang. Det gør det muligt for REA at producere ordrer på over 500.000 emner.

- De kan dreje emner meget hurtigere end almindelige drejemaskiner, siger Peter Nielsen, teknisk direktør og medejer af REA Automatdrejning.

Maskinerne med 12 spindler er fra Buffoli, og REA er den eneste underleverandør i Danmark, der har drejemaskiner med så mange spindler.

Værktøjssliberi
REA kan klare de fleste drejeopgaver, og skal der noget særligt skærende værktøj til, så kan virksomheden selv fremstille det. Det foregår inde i værktøjssliberiet, som er udstyret med avancerede CNC-slibemaskiner og mange ultrahårde specialværktøjer.

- Vi laver kun et særligt designet værktøj her, hvis man ikke kan få et standardværktøj, der kan det samme, siger maskinarbejder Ove Jørgensen.

Han overvåger CNC-sliberen, der er ved at slibe et nyt værktøj. Han og kollegaen fremstiller blandt andet værktøjer til at "grave" de omtalte sprinklere ud. Her kan det betale sig at lave et værktøj, fordi opgaven er så specifik, og fordi REA fremstiller et stort antal af det emne.

Til udlandet
Ude i produktionshallen står drejemaskinerne i lange, lige rækker med hver sit nummer. Her er splinternye Buffoli-maskiner og gamle Wickman-maskiner, som stadig er meget velkørende.

Peter Nielsen og hans folk skal typisk finde deres inspiration i udlandet, når der skal anskaffes nye maskiner. Derfor går turen gerne til EMO-messen i Hannover eller i Milano.

Ud over nye automatdrejemaskiner har REA de sidste år investeret i en ny robot, der bruges til at placere tunge emner på bånd foran to drejemaskiner. Robotten er hurtig nok til at kunne betjene begge maskiner. REA har også investeret i en ny CNC-rundsav.

- Rundsaven er meget effektiv, så nu køber vi en robot, der kan stable de klodser, som saven saver, siger Peter Nielsen.

Men ellers planlægger REA ikke nogen større investeringer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109