Integrationsuddannelse giver bøvl hos virksomheder
Uddannelseskrav i ny flygtninge-ordning giver problemer for virksomheder.
2
Billeder
Steen Nielsen, underdirektør i DI, er ærgerlig over de vanskeligheder, som Norisol har oplevet med IGU-ordningen.
Men virksomheden løb panden mod en mur, og fik først næsten to måneder efter, at IGU-ordningen trådte i kraft, godkendt en enkelt flygtning på IGU-ordningen fra 1. september, selvom de oprindeligt har indstillet tre flygtninge.
Skal planlægge undervisning
Virksomheden skal nemlig selv planlægge tre gange 20 ugers individuelle uddannelsesforløb for at kunne få godkendt de tre IGU-aftaler.
Det svarer til 740 undervisningstimer for hver flygtning. Men ingen har kunnet forklare virksomheden, hvordan de skal planlægge uddannelsesforløbet, og hvad kravene er til forløbet.
- Det er ret uoverskueligt selv at skulle planlægge og finde uddannelsessteder, der kan udbyde netop de kurser, der er brug for. Det er nu flere måneder siden, og vi har kun fået underskrevet en af de tre IGU-aftaler, som vi stod klar med, da ordningen blev etableret i juli, siger Dorthe Absalon, kommunikationschef i Norisol.
Hun foreslår, at der bliver oprettet en række branchepakker, som kan udbydes centralt eller af de enkelte uddannelsesinstitutioner.
- Det gik meget stærkt med at få aftalen om IGU-ordningen på plads, hvilket jo er positivt. Men det giver os virksomheder en del bøvl nu. Jeg håber, at Styrelsen (Styrelsen for International Rekruttering og Integration, red.) tager højde for disse opstartsvanskeligheder og godkender vores IGU-aftaler, selvom alt ikke er 100 procent på plads, siger Dorthe Absalon.
Vanskeligheder er irriterende
Hos Dansk Industri (DI) ærgrer man sig over de besværligheder, som Norisol har haft de seneste måneder med IGU-ordningen og håber, at erfaringerne bliver samlet op og brugt konstruktivt til at udbrede IGU-ordningen, som er skabt gennem Trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
- Jeg tror, Norisols vanskeligheder er udtryk for, at ordningen er helt ny og er blevet implementeret over sommerferien. Det betyder, at både myndigheder og virksomheder skal lære ordningen rigtigt at kende. Hensigten med IGU-ordningen er netop at skabe et ubureaukratisk og fleksibelt system, der gør det nemt for virksomheder og flygtninge at indgå aftaler, siger Steen Nielsen, underdirektør i DI.
God idé
Ideen om branchepakker, som virksomheder kan tage udgangspunkt i, når de skal planlægge et uddannelsesforløb, bakker DI op om.
- Jeg synes, det lyder som en rigtig god ide, og jeg ved, at både jobcentre, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og DI er i gang med at lave informationsmateriale, der skal hjælpe virksomheder med at tilrettelægge IGU-forløb for flygtninge, siger Steen Nielsen.
Hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration har man endnu ikke tal for, hvor mange virksomheder der har indgået en IGU-aftale med flygtninge.
Styrelsen oplyser til Jern & Maskinindustrien, at de forventer at have de første tal klar i begyndelsen af fjerde kvartal.
