23948sdkhjf

Netværk om allergener skydes i gang i Herning

Nyt netværk griber fat om allergenerne - virksomhedsnetværket NOFA skydes i gang på FoodTech
Fødevareallergener kan fremkalde allergi, og håndteringen af de allergifremkaldende stoffer kræver mere og mere viden. Ikke mindst i fødevareindustrien, storkøkkener og kantiner.

Det er baggrunden for, at Teknologisk Institut og virksomheden Food Diagnostics ApS nu skyder gang i NOFA, som står for Netværk Omkring FødevareAllergener.

Målet er at styrke virksomhedernes viden om fødevareallergener lige fra lovgivning, prøveudtagning, analysemetoder, tolkning af analyseresultater og risikovurdering af råvarer, produktionslinjer og de færdige fødevarer. Dermed burde det være realistisk at nedbringe antallet af bekostelige tilbagekaldelser på grund af udeklarerede fødevareallergener.

Det forklarer Inger Olesen, som er konsulent og biokemiker hos Fødevareteknologi på Teknologisk Institut og medinitiativtager til netværket.

- Jeg håber, at vi kommer op på mellem 50 og 100 medlemmer, og det tror jeg er realistisk. Det her netværk henvender sig også til køkkener, kantiner og cateringfirmaer, så det bliver bredere end tidligere netværk på området, siger Inger Olesen.

Netværket skydes i gang med tre informationsmøder på FoodTech, og derefter er det tanken, at der afholdes to møder årligt og sandsynligvis et virksomhedsbesøg. Første møde bliver i uge 5 i 2017.

- Erfaringsudvekslingen er det afgørende i det her netværk. Det handler om, at virksomhederne deler sin viden om, hvordan de styrer fødevareallergenerne, siger Inger Olesen.

Et virksomhedsmedlemsskab koster 5.500 kroner årligt og giver mulighed for at op til to personer, som dagligt håndterer fødevareallergener kan deltage i møderne. Prisen dækker udgifter til administration af NOFA, abonnement på NOFA NetGroup, nyhedsbreve, honorar til eksterne foredragsholdere, møder og referater med mere.

- Fødevarebranchen har igennem længere tid udtrykt deres behov for et samlet fokus på allergener. Vi forventer derfor stor opbakning, og netværket finansieres alene via deltagerbetaling, siger Inger Olesen.

Artiklen er en del af temaet FoodTech 2016.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.578