23948sdkhjf

MTO electric debuterer på FoodTeh

Fødevaresikkerhed og forebyggelse af driftsforstyrrelser er to af de vigtigste fokusområder, når MTO electric indtager messegulvet i næste uge.
Hygiejnedesignede løsninger øger fødevaresikkerheden.

sådan lyder det fra MTO electric, som tager på FoodTech med et bredt sortiment til fødevareindustrien.

MTO electric giver her sit bud på et produktprogram, der imødekommer en række af de udfordringer, som fødevareindustrien står overfor i relation til rengøring, forebyggelse af bakterievækst samt driftssikkerhed.

Kortere rengøringstid
"Når man designer produktionsudstyr til fødevareindustrien er det af afgørende betydning, at både maskiner og tilbehør forbliver fri for produktrester under brug. Uhensigtsmæssigt produktdesign gør det vanskeligt at rengøre produktionsudstyret, og både revner, sprækker og hulrum kan give vækstbetingelser for mikroorganismer, " lyder det fra MTO electric.

Virksomheden peeger på, at man ved anvendelse af hygiejnisk udstyr opnår man færre produktvedhæftninger og skal dermed anvende færre ressourcer til rengøring - både i form af rengøringstid samt rengøringsmidler og vand. Driftssikkerheden øges desuden, idet rengøringsintervallerne bliver kortere. I afdelinger med hyppige produktionsskift vil besparelsen på rengøring være ekstra udtalt.

En anden fordel ved anvendelse af specialdesignede maskiner og tilbehør, er udstyrets kemikalie-bestandighed og termiske modstandsdygtighed. Kapslinger i rustfrit (syrefast) stål udmærker sig både ved lang levetid samt høj modstandsdygtighed overfor skrappe rengøringsmidler og kemikalier. Produkter med kapslingsklasse IP66 er støv- og spuletætte og IP69K tåler både højtryksspuling og høje temperaturer.

Et bredt program af hygiejnedesignede produkter
MTO’s program af hygiejnedesignede produkter er udviklet i et enkelt design, uden hulrum og med en overfladestruktur, der gør, at der ikke kan gro bakterier på den. Derudover findes hovedparten af produkterne i både rustfrit stål samt syrefast rustfrit stål, som er beskyttet mod korrosion og kan anvendes under både ekstremt høje og lave temperaturer. MTO’s IP69K beskyttede produkter er ideelle til at skabe højere produktivitet i miljøer med høje krav til rengøring og desinfektion.

På Food Tech messen fremviser MTO electric bl.a. sine hygiejnedesignede sikkerhedsafbrydere i rustfrit stål, IP69K-afbrydere og nødstop fra Elektra Tailfingen samt det store program i IP69K trykknapper fra Schrack.
MTO udstiller også produkter fra sit komplette program af kapslinger, der omfatter alt fra små trykknapkasser, klemkasser, vægskabe til modulgulvskabe samt et specielt svingsarmssystem til monitorbokse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109