23948sdkhjf

Intelligent overvågning sikrer oppetid

CeramicSpeed har lanceret Optimize der bruger driftsdata til at forudse vedligehold og undgå nedetid på maskinerne.
Den danske lejeproducent CeramicSpeed udvider forretningsområdet, og har netop lanceret et nyt intelligent overvågningssystem på Foodtech-messen, der samler data, ikke bare fra lejer, men fra alle komponenter i en maskine eller et anlæg.

Ved hjælp af algoritmer og machine-learning analyserer CeramicSpeed driftsdata, og det kan bruges til blandt andet at sætte ind, før der opstår en skade på et leje, eller en pumpe sætter ud, og har dermed en stor effekt på både vedligehold og produktionseffektivitet.

Ifølge Jesper Bødewadt Møller, production manager i CeramicSpeed er systemet fuldt integrerbart med eksisterende SCADA-systemer på tværs af allerede installeret hardware og platforme.

- Vi kan forlænge levetiden af lejer og andre komponenter, ikke ved flere, men færre serviceeftersyn, som til gengæld foretages når det er nødvendigt, siger Jesper Bødewadt Møller.

Blander nyt og gammelt

Han fortæller, at systemet er en blanding af både nye analyseformer og den mere traditionelle vibrationsanalyse, der anvendes til at forudse og spore lejefejl, opretningsfejl, ubalancer og mange andre fejltyper i mekaniske transmissioner.

- Vi har gerne ville præsentere et brugervenligt overvågningssystem, som er let at montere. Det er faktisk slet ikke nødvendigt at have CeramicSpeeds-lejer for at bruge systemet. Så man er ikke produktafhængig, hverken af lejer eller bestemte protokoller. Vi henter og samler data, og ved hjælpe af machine-learning kan vi forudsige det rigtige tidspunkt til service eller udskiftning af komponenter, siger Jesper Bødewadt Møller.

Hvis producenten ønsker det, kan systemet opsættes til at udløse alarmer ved lejeskader, slitage på komponenter, ved unormale afvigelser, afvigelser fra den optimale drift og andre driftsrelaterede situationer. For eksempel kavitation i pumpen, som kan medføre skader på pumpe, tætninger, lejer og så videre.

Ligeledes kan OptimiZe opsættes til at lave driftsændringer, som kan kompensere og afhjælpe problemet i visse driftsformer.

Optimize er allerede nu installeret på blandt andet Arla i Brabrand, hvor systemet bruges til at vurdere, hvornår det bedst kan betale at foretage skudsekvenser af mælk med mindst muligt spild af mælk.

Artiklen er en del af temaet FoodTech 2016.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.329