Dataopsamling løfter stansemaskinernes oppetid
For bare et par år siden arbejdede metalvirksomheden Meneta Danmark i Odense lidt i blinde, når fejl på en af deres stansemaskiner spændte ben.
- Vi var klar over, at vi havde en lav oppetid, men da vi så satte en undersøgelse i gang, viste det sig, at oppetiden var helt nede på 40 procent. Det var en øjenåbner, fortæller produktionschef Jacob Storgaard.
Der skulle ske noget, og virksomheden fik fat i Teknologisk Institut til at analysere problemet.
Det har gennem en længere proces ført frem til, at Meneta i september i år indførte en omfattende dataopsamling fra 10 presselinjer.
Alle kan I dag se på store skærme hvilke maskiner, der kører, og hvilke maskiner der ikke kører.
Meneta producerer bremsebagplader til bilindustrien. Der er 90 medarbejdere beskæftiget med at producere bagplader.
Jacob Storgaard kan også fra sit kontor følge med i, hvilke linjer der er stoppet, og hvorfor de er stoppet.
Han kan også trække stop-årsager frem for den enkelte presse. Ved maskinstop bliver operatørerne nemlig bedt om at taste årsagen ind på deres computer.
Statistik og fakta
- Nu ved vi, hvad vi har med at gøre. Før har det været svært at vide, hvilke årsager, der var til fejl. Nu er vi sikre på, at vi bevæger os fremad, og ikke tilbage. Vi har sat ind over for de største fejltyper, siger Jacob Storgaard.
- Ja, det er blevet faktabaseret, det vi gør, siger Michael Stærmose, som er chef for værktøjsafdelingen. De to har arbejdet tæt sammen med projektingeniør Kasper Mikkelsen om den nye dataindsamling.
Systemet, hvor alle kan se på skærmene, har også forbedret samspillet mellem produktionen og værktøjsafdelingen.
Værktøjsafdelingens 20 mand fremstiller og vedligeholder de stanseværktøjer, som produktionen bruger.
- Det har forbedret kommunikationen mellem værksted og produktion. Nu kan værkstedet med det samme se, når en maskine er ude, og hvilken fejl det drejer sig om. Så reparationstiden er reduceret, siger Jacob Storgaard.
- Nu er vi kommet op på 55 procents oppetid mod 45 procent på bare tre måneder og 40 procent for et par år siden. Så på kort tid har vi fået hævet produktiviteten kraftigt, siger Jacob Storgaard.
Udgifterne til dataopsamling løber op mod 1 mio. kr., men det virker ikke som nogen stor udgift, når man ser på resultaterne.
God investering
- Oprindeligt havde vi kun regnet med at få 2-3 procents produktivitetsforbedring. Det har vist sig at være en meget bedre investering, end vi regnede med, siger Jacob Storgaard.
Målt i produktivitet er der også sket en stor fremgang. Produktiviteten er gået fra cirka 1.800 emner i minuttet pr. mandetime til knap 2.000 emner nu.
Virksomheden havde også før indrapportering af fejl. Men det skete på nogle skemaer, som når de var udfyldt, endte med at ligge i en stor stak i hjørnet af produktionschefens kontor.
Det er anderledes med de elektroniske rapporter. De er altid opdaterede og aktuelle. Man kan se sort på hvidt, hvad der er de største fejl.
