3D-metalprint overtager når den spåntagende maskine giver op
Indlægget om additive manufacturing trak fulde huse hos Flextek, som er medarrangør af Spåntagningsdage. Bag denne 3D-metalprint-event stod dog CNC.dk, der er et søsterselskab til Flextek, som normalt beskæftiger sig med blandt andet at servicere og reparere spåntagende maskiner, men som også har fået til opgave at sælge den tyske producent SLM Solutions’ 3D-metalprintere i Danmark.
Derfor ønsker CNC.dk øget opmærksomhed på 3D-print, og at kendskabet bliver udbredt af en uvildig organisation.
Force ind i billedet
På den måde kom Force Technology fra Brøndby ind i billedet. Force Technology er en teknologisk rådgivningsvirksomhed, som samtidig er godkendt som et GTS-institut - uvildigt og med almennyttige formål.
Uffe Bihlet repræsenterer organisationen. Han er uddannet M.Sc. og ph.d. og arbejder i afdelingen for korrosion og metallurgi hos Force Technology.
- Der er en masse hype om 3D-metalprint, men herhjemme ved vi faktisk ikke så meget om teknologien endnu. Der er kun nogle ganske få danske virksomheder, som har en 3D-metalprinter. Teknologien er derimod meget mere udbredt i Sverige og Tyskland, fortalte Uffe Bihlet.
Han pointerede, at metalprint som produktionsmetode mere kan sammenlignes med støbning, idet de printede emner generelt har en høj overflade-ruhed.
Råmaterialet består af metalpulver, og håndtering af pulveret er forbundet med skrappe krav til arbejdsmiljø/sikkerhed. I øvrigt kan "ubrugt" pulver genbruges.
- Når 3D-metalprinteren bygger et emne op, følger der ofte en masse supportstruktur med, som efterfølgende skal fjernes igen, for eksempel med båndsav, CNC-maskine eller ved sandblæsning. Processen er dyr, omstændelig og langsommelig, sagde Uffe Bihlet og kom ind på noget af det vigtigste; nemlig hvad 3D-metalprinteren kan bruges til.
Geometrisk grænse
Uffe Bihlet er ikke i tvivl om, at 3D-produktionsmetoden først og fremmest skal bruges til at løfte den geometriske grænse dér, hvor den mest avancerede, spåntagende maskine må give op.
Det er eksempelvis til fremstilling af lette emner til satellitter og inden for flyproduktion, til komponenter med indbyggede kølekanaler og hulrum samt til plastindustrien.
Produktionsmetoden egner sig perfekt til produktion i lette materialer som aluminium og titanium. Emnet bliver typisk bygget op i lag - via laserstråling - med en tykkelse på 40-70 my.
Spørgsmålet er så, hvilken type virksomhed der har brug for den avancerede 3D-produktionsmetode?
Ud over plastindustrien, som er kendt for at anvende produktionsmetoden til eksempelvis at fremstille prototyper og støbeværktøjer, vurderer Uffe Bihlet, at også de underleverandører, der allerede arbejder med at producere komplekse emner - hvor vægten er afgørende - er potentielle brugere.
- Alle vil gerne have teknologien in house, for danske underleverandører er ikke så gode til at dele viden og maskiner. Men det er nok en bedre idé, at de går sammen om en investering i en 3D-metalprinter og tilbyder kompetencen i fællesskab for på den måde at sikre en højere belægningsprocent på maskinen, sagde Uffe Bihlet.
Artiklen er en del af temaet Spån & Plade.
