23948sdkhjf

En griber til honningglas og europaller

Det startede med honningglas i Sverige, men siden greb det om sig, og Smørum-virksomheden Bondy LMT's griber er nu installeret hos slutkunder som Arla, Lego og Grundfos.
Bondy LMT har i mere end 70 år beskæftiget sig med salg af mekaniske og elektromekaniske komponenter indenfor blandt andet transmission, motor og gear. De seneste seks år har virksomheden også solgt den svenskudviklede og –producerede vakuum-griber Unigripper.

Salgsingeniør Eva Cobb har i alle årene stået for salget, og slutkunderne tæller både små og store virksomheder. I sidstnævnte kategori hører blandt andre Lego, Arla og Danfoss.

Et og samme værktøj
Vakuumgriberen ved navn Unigripper blev opfundet af svenske Curt Persson fra firmaet Tepro i Sverige med det formål at løfte tomme honningglas.

Det var i 1995, men ifølge Eva Cobb lever opfindelsen i den grad op til nutidens tendens indenfor gribere.

- Branchen kræver hurtighed og fleksibilitet i forhold til omskiftning, for der er ikke tid til omskiftning, siger Eva Cobb til Automationsfokus, og fortsætter:

- Med denne griber skal man aldrig skifte værktøj, om man så skal løfte et glas eller en europalle.

Standard- og skræddersyede løsninger
Eva Cobb, der oprindeligt er uddannet maskintekniker på Teknisk Skole i Kolding, har solgt griberen på det danske marked siden 1997. Først som selvstændig og de sidste seks år som repræsentant for Bondy LMT.

Hun besøger konstant virksomheder og tilbyder såvel standard- som skræddersyede løsninger. De sidste er de sjoveste.

- Med min tekniske baggrund har jeg selv stået med hænderne i dejen, så det er skønt at finde hele løsninger til en virksomhed og ikke bare sælge en bestemt vare, siger hun.

Antallet af solgte gribere vil hun ikke ud med, men omkring 80 procent af salget er vakuumgribere.

- Resten kan være almindelige sugekopper eller magnetgribere. For produktet skal ikke overmatche kundens behov, fortæller hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094