23948sdkhjf

Asme Hydra holder jul med Bila RoboPower

Den vestjyske maskinfabrik fik for tre måneder siden sin første håndteringsrobot – nu er flere på vej.

Asme Hydra har i mere end 40 år udviklet og produceret hydrauliske cylindre til industri- og offshore-virksomheder. På fabrikken i Lemvig er der 35 medarbejdere.

Hos Asme Hydra ønskede de en højere automatiseringsgrad for at øge deres konkurrenceevne. Med installeringen af Bila RoboPower, en standardcelle til maskinbetjening, var det Asmes første håndteringsrobot, der skulle bruges til at køre mindre emner i små og store seriestørrelser.

Robotcellen fra Bila har nu været installeret i tre måneder og kørt næsten hver dag siden. Muligheden for ubemandet kørsel har gjort virksomheden meget mere konkurrencedygtig, og der hentes ordrer hjem, som det ikke var muligt at konkurrere på tidligere. Tidligere stod man manuelt og afgratede, men nu gøres der meget ud af at få emnerne gjort helt færdige inde i maskinen, så operatøren ikke skal stå og gøre det, imens maskinen producerer. Produktionsdirektør Henrik Byskov Kristensen udtaler:

- Vi havde nogle emner med en lille materialeandel og en høj timeløn, og på det område var vi simpelthen ikke konkurrencedygtige nok. Med installeringen af Bila RoboPower har vi nu frigivet halvanden til to mand til andre opgaver, hvilket er vigtigt, da vi bor et sted i landet, hvor der er kamp om de dygtige folk.

Virksomheden har i flere år snakket om at få sat en robot på en drejebænk, og de havde da også set på andre løsninger, dog uden at finde den helt rigtige.

- Vi havde brug for en større håndteringsrobot, der kunne tage emner på op til 10 kg, og Bila var den eneste leverandør på markedet med en løsning til lige netop vores behov. Fordi Bila RoboPower er en standardløsning, er det en hurtig måde at komme i gang på, og efter blot en dags kursus var vi kørende, siger Henrik Byskov Kristensen.

Mere automatisering på vej

Planen er i første omgang, at alle standardprodukter hos Asme Hydra skal automatiseres. Til næste år vil de have indkørt alle større emner, og derefter har operatørerne hos Asme Hydra store visioner om, at Bila RoboPower skal løse diverse specialopgaver, som de selv skal være med til at udvikle og programmere. De to teamledere hos Asme Hydra, Allan Mikkelsen og Brian Slot, uddyber:

- Få dage efter installationen stod vi selv og lavede programmer og indkørte nye emner. Det var lidt vildt, for det var meget lettere, end vi havde turdet håbe på. Softwaren i Bila RoboPower er enkel at gå til og minder meget om tankegangen omkring programmering af CNC-maskiner. Da softwaren er åben, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad vi kan udvikle.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.313