23948sdkhjf

Tresu tilbage på vækstsporet

Efter et hæsblæsende år har Kolding-virksomheden nu 14 ubesatte stillinger.

Opdateret 16.59 med nye citater m.v. Der er fart på hos Tresu. Virksomhedens omsætning steg i 2015/2016 med 14 procent til 433,8 mio. kr. og overskuddet før skat med hele 52 procent til 39,0 mio. kr.

Det høje aktivitetsniveau er fortsat ind i 2016/2017. Derfor er der også blevet mandet kraftigt op på medarbejdersiden. Efter en tilpasning af staben i 2015 har Tresu ansat over 20 nye medarbejdere i år, heraf alene i november ni inden for engineering, konstruktion, montage og administration, så staben nu er på cirka 225 medarbejdere. Aktuelt søger virksomheden yderligere 14 medarbejdere.


- Vores største udfordring lige nu er at få eksekveret ordrerne uden at gå på kompromis med kvalitet og indtjening. Vi har i en periode trukket store veksler på medarbejderne, og vi har gjort brug af vikarbureauer og midlertidige ansættelser, men det er ikke holdbart på længere sigt. Imidlertid har vi haft vanskeligt ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft inden for især de tekniske fagområder, ingeniører, rejsemontører og maskinarbejdere. Derfor overvejer vi for tiden at kigge mod Øst- og Sydeuropa for at få den nødvendige arbejdskraft, siger økonomidirektør Michael Kjøbsted.

Tresu producerer selv de kritiske komponenter, men har derudover øget outsourcingen til underleverandører i Østeuropa og Danmark. Manglen på arbejdskraft mildnes på kort sigt af, at leveringshorisonten typisk er på et år, men til foråret bliver det for alvor kritisk at have flere medarbejdere til at eksekvere en række store ordrer.

Tresu A/S
mio. kr. 2015/16 2016/17
Nettoomsætning 433,8 379,5
Resultat af primær drift  41,6 25,3
Resultat før skat  39,0 25,6
Årets resultat  32,1 19,8
Balancesum  281,8 257,4
Egenkapital  99,1 81,8
Antal ansatte  213 241
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078