23948sdkhjf

Industriens uddannelser får særlige fordele i 2017

Alle industriens uddannelser er på ny liste over såkaldte fordelsuddannelser i 2017, der blandt andet giver en økonomisk bonus per lærling.

Industritekniker, automatik og proces, smedeuddannelsen. Det er erhvervsuddannelser der sikrer faglært arbejdskraft til industrien, og i 2017 har uddannelserne fået et lille ekstra forspring.

Med trepartsaftalen fra august har arbejdsgiverne kollektivt forpligtet sig til at oprette praktikpladser til mindst ni ud af ti elever på de såkaldte fordelsuddannelser.

Ordningen gælder hele 2017 for 33 ud af i alt 104 erhvervsuddannelser.

Blandt de 33 uddannelser er industritekniker, industrioperatør, smed, automatik og proces, procesoperatør, skibsmontør og væktøjsuddannelsen.

Fordelsuddannelser er uddannelser, hvor der forventes et særligt stort behov for arbejdskraft, og der er derfor gode jobmuligheder for de færdiguddannede inden for netop disse uddannelser.

Økonomisk bonus for 2017
De 33 uddannelser er udpeget af arbejdsgiverne selv. Det betyder, at arbejdsgiverne vil bestræbe sig særligt på at oprette det nødvendige antal praktikpladser for elever på fordelsuddannelserne.

Virksomhederne kan desuden få en økonomisk bonus for at indgå uddannelsesaftaler med elever fra fordelsuddannelserne.

- En erhvervsuddannelse er en fremragende start på arbejdslivet og åbner døre til spændende job, god løn, gode muligheder for at videreuddanne sig, eller måske til at blive iværksætter. Med de nye fordelsuddannelser gør vi sammen med arbejdsgiverne det klart for de unge, hvilke uddannelser der giver særligt gode muligheder for at få en praktikplads i en virksomhed og efterfølgende job, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Op mod 10.000 flere praktikpladser
Næste skridt er at gøre de unge og voksne, der ønsker en erhvervsuddannelse, opmærksomme på fordelsuddannelsernes særligt gode muligheder for både praktikplads og efterfølgende job.

Fordelsuddannelser og de brancher, der står bag, får en fremtrædende platform og ikke mindst forpligtelser til at fortælle om fordelene ved lige netop deres uddannelse.

Med trepartsaftalen fra august har arbejdsgivere forpligtet sig til at være med til at skabe 8.000-10.000 flere praktikpladser. Fordelsuddannelserne er et blandt flere initiativer i trepartsaftalen.

3 kriterier for at komme på fordelslisten
1. Der er frit optag til uddannelsen.

2. Mindst 9 ud af 10 elever skal have opnået en uddannelsesaftale (praktikplads) i en virksomhed senest tre måneder efter, at de har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen i seneste kalenderår.

3. Omfanget af skolepraktik må ikke overstige 15 procent på den enkelte fordelsuddannelse set over et år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078