23948sdkhjf

Virksomheder får præmie for at tage praktikelever - men den kan inddrages igen

Virksomheder udloves en dusør på 5.000 kr., hvis de tager elever i praktik i fag, hvor der er mangel på arbejdskraft. Men præmien kan inddrages igen, hvis målet for det samlede antal praktikpladser ikke bliver nået.
Virksomheder, der tager elever i praktik i 33 fag, hvor der er gode beskæftigelses-udsigter, kan forvente at få en bonus på 5.000 kr. pr. årselev.

Dog nedsættes bonussen, hvis antallet af praktikelever overstiger 4.000 elever om året.

Samtidig kan bonussen bortfalde, hvis det efter et år viser sig, at der ikke er oprettet et tilstrækkeligt antal praktikpladser i de 33 fag. De 33 fag kaldes nu ”fordelsuddannelser”, og fagene er udpeget af arbejdsgiverne selv. Det er brancherne, der kollektivt står inde for oprettelsen af det fornødne antal pladser.

Ordningen er et led i den såkaldte trepartsaftale, som blev indgået mellem arbejdsmarkedets parter sidste sommer. Her gav arbejdsgiverne tilsagn om årligt at oprette 8.000-10.000 ekstra praktikpladser indenfor fag, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Godt signal uden virkning
Chefkonsulent i Håndværksrådet, Dorte Kulle, mener, at det er et godt signal at sende til virksomhederne, men tror dog ikke, at den særlige bonus får stor betydning.

- Det afgørende er, at brancherne i de 33 fag vil gøre en særlig indsats. Virksomhederne gør det næppe for de 5.000 kr. pr. årselev, siger Dorte Kulle til Metal Supplys søstermedie www.idag.dk .

Tidligere har arbejdsgivere fået praktikpladspræmier på op til 70.000 kr. om året for at ansætte elever i praktik.

Det helt afgørende for virksomhederne er, at det, der kaldes AUB, Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag, fremover også reguleres efter, om virksomhederne tager elever i praktik eller ej.

Alle virksomheder, der ikke tager praktikelever, kan blive pålagt en merbetaling til AUB på op til 27.000 kr. om året pr. elev, de ikke tager.

Dog skal de ikke betale merbidrag, hvis de kan dokumentere, at de har opslået en elevstilling, hvor der ikke har været ansøgere.

AUB udbetaler refusion til arbejdsgivere for praktikelevers skoleophold og opkræver bidrag hos virksomheder, der ikke tager lærlinge.

Nedenfor kan du få et overblik over de 33 "fordels-uddannelser:

• Anlægsstruktør, bygnings-struktør og brolægger
• Automatik- og procesuddannelsen
• Bager- og konditor
• Buschauffør i kollektiv trafik
• Detailslagter
• Elektronik- og svagstrømsuddannelsen
• Entreprenør- og landbrugsmaskiner
• Gastronom • Glarmester
• Handelsuddannelsen med specialer • Industrioperatør
• Industrislagter • Industriteknikeruddannelsen
• Karrosseriuddannelsen
• Køletekniker
• Landbrugsuddannelsen
• Lastvognsmekaniker
• Maskinsnedker
• Mejerist
• Plastmager
• Procesoperatør
• Receptionist
• Skibsmontør
• Skorstensfejer
• Smed
• Tagdækker
• Teknisk isolatør
• Tjener
• Træfagenes byggeuddannelse
• Turistbuschauffør
• Vejgodstransportuddannelsen
• VVS-energiuddannelsen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093