23948sdkhjf

De sælger dansk præcision til hele verden

Slagelse-virksomheden Nilpeter fremstiller sine trykmaskiner i stål med to hundrededele millimeters præcision.

I udkanten af Slagelse ligger en produktionsvirksomhed, som ikke er kendt af mange danskere. Men virksomheden er kendt i trykkebranchen i hele verden. Nilpeter har leveret trykkemaskiner til 70 lande i hele verden. Maskinerne trykker etiketter til alt fra shampoo til vin med stor præcision.

Produktionschef Mikael Nielsen viser den store montagehal frem i Slagelse. Lige nu er omkring 10 trykmaskiner ved at blive samlet.

Medarbejderne kobler tunge grundelementer i stål sammen og installerer motorer, valser og elektronik. Her arbejder industriteknikere, elektrikere og automatikteknikere. I alt møder godt 200 på arbejde hver dag på fabrikken i Slagelse.

Nilpeters styrke er en stor trykke-ekspertise parret med en ekstrem høj præcision i produktionen af grundelementer og valser i stål.

To hundrededele
Nilpeters Okuma horisontalfræsere og ni-aksede MacTurn-centre skærer i grundelementerne med en tolerance på kun to hundrededele millimeter. Det foregår i Nilpeters maskinfabrik, som ligger bagved montagehallen. Produktionen fra de tre horisontalfræsere bliver hjulpet på vej af et FMS-anlæg, der automatisk transporterer emner hen til maskinerne.

Produktionen her foregår i døgndrift, 12 timer med betjening og 12 timer uden.

- Vi fremstiller selv de største og dyreste elementer til trykmaskinerne. I kraft af, at vi arbejder med ni-aksede maskiner, skal vi kun have emnerne ind i maskinerne én gang, siger produktionschef Mikael Nielsen.

Du kan læse hele historien om Nilpeter i den trykte udgave af Jern & Maskinindustrien. Avisen findes både i papirformat og som E-avis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094