23948sdkhjf

Automatiseret lagerrobot kører elektronik i pendulfart

Amerikansk virksomhed har med danske robotter automatiseret transporten rundt på lageret.

New Jersey virksomheden Magna Power lever af at levere komplekse elektroniske komponenter, der installeres i produktionsmaskiner eller bruges til forskning. Hver komponent er designet efter kundens behov og kræver en unik sammensætning og pakning af de forskellige dele. Derfor har virksomheden indtil for nylig brugt mange ressourcer på at transportere elektroniske dele rundt på lageret til de rette medarbejdere, så ordren og pakningen kunne udføres så præcist som muligt.

Men nu har virksomheden investeret i to MiR100 robotter, leveret af Mobile Industrial Robots med hovedkvarter i Odense. Med robotterne har den amerikanske virksomheden kunnet automatiseret lagertransporten af deres elektroniske elementer rundt i virksomheden og dermed effektiviseret den interne logistik.

- Vi indså, at transport af materialer internt i virksomheden var en meget ressourcekrævende opgave for os og de involverede medarbejdere. Derfor tænkte vi, at det kunne være en fordel, hvis transporten kunne foregå med automatiserede køretøjer, siger Adam Pitel, der er vicepræsident i Magna Power.

Valget faldt på den danske leverandør, fordi de tilbød en hurtig løsning med en enkelt opsætning af robotterne.

- Brugerfladen og programmeringen i MiR-robotterne gjorde dem hurtige og nemme at få i gang med brug af en helt almindelig computer eller endda en smartphone. Vi fik leveret robotten og 15 minutter var den i gang på gulvet, siger Adam Pitel.

Stoppesteder
De to robotter – som virksomheden har døbt Scotty og Chekov – er programmeret til at følge ruter med indlagte stoppesteder mellem virksomhedens lager og produktionshal. De lageransatte fylder kasserne på robotternes hylder, robotten kører hen til næste stoppested, hvor en ny medarbejder tager varerne af hylden, og robotten kører videre. Efter hver tur kører robotten tilbage til lageret og tilkobler sig sin strømforsyning, så den er klar til næste køretur.

Frigører 3 medarbejdere
Virksomhedens har beregnet, at robotterne tilsammen har frigjort 3 medarbejder fra det ensformige arbejde med at skubbe elektronikdele rundt i virksomheden. Men robotternes indtog er ikke en spareøvelse, siger leder af virksomhedens ingeniørafdeling, Grant Pitel.

- Formålet har aldrig været at erstatte ansatte med robotter, men at gøre medarbejderne mere effektive i deres opgaveløsning. Nu kan de fokusere på opgaver, som robotter ikke kan løse, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188