De printer ultrakomplekse metalemner
Af Laurids Hovgaard
Selvom Adimant kun har eksisteret i to år, arbejder de allerede tæt sammen med rum- og luftfartsindustrien i hele Europa.
Det er den københavnske virksomhed med speciale i 3D-design, man ringer til, når man løber ind i problemer med at få komplicerede metalemner 3D-printet.
Virksomheden har i løbet af to år udviklet sin egen software - Meshify - der kan konvertere CAD-filer til 3D-printvenlig gitterstruktur, ligesom Adimant hjælper virksomheder med topologi-optimering af 3D-design.
Ved at lade computerens algoritmer optimere 3D-designet, kan vi dels fjerne alt overflødig materiale og praktisk gøre det muligt at 3D-printe nogle gitterstrukturer med rigtigt mange stænger, som de mere traditionelle CAD-programmer ikke er i stand til p.t., siger Klaus Loft Højbjerre, som er en af de tre stiftere af Adimant og har en fortid i Teknologisk Institut.
De to andre stiftere, Erik Andreasen og Anders Clausen, har begge en baggrund i topologioptimering, som er en matematisk metode til optimering af massefordelingen i forhold til styrken af et produkt.
Kombinationen af 3D-print og topologioptimering er på mange måder et godt match, da topologi-optimering ofte genererer meget komplicerede geometrier, som de traditionelle fremstillingsmetoder har haft svært ved praktisk at håndtere.
Det kan man nu markant bedre med tredimensionelle printmetoder.
- Lige nu arbejder vi primært i air- og aerospaceindustrien, hvor man har særlige krav til letvægtskomponenter, fordi transporten ud i rummet er enormt dyr per kilo. Ved hjælp af topologi-optimering kan vi fjerne alt overflødigt materiale og dermed gøre det billigere at sende komponenter ud i rummet, siger Anders Clausen, der har en ph.d. i topologioptimering fra DTU.
Satellit-gigant får hjælp
En af de virksomheder er franske Thales Alenia Space, Europas største producent af satellitter.
Thales' CAD-design af en metalkomponent var simpelthen for kompliceret til at kunne 3D-printes, og de bad derfor Adimant om hjælp.
- De traditionelle CAD-programmer kan ikke håndtere så komplicerede 3D-design, og her kommer vi så ind i billedet. Thales fik lavet en komponent med sandwichstruktur med gitterkerne med en halv million stænger og integreret rørføring, fortæller Anders Clausen.
I et nyt projekt arbejder Adimant med komponenter med hele ni millioner stænger i en ekstremt kompliceret gitterstruktur.
- Der er i princippet ingen grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Lige nu støder vi og andre virksomheder mest på det problem, at computerne simpelthen ikke har regnekraft nok til at lave beregningerne, men det ændrer sig hele tiden, siger Klaus Loft Højbjerre.
Virksomheden er dog ikke låst fast på luft- og rumfart.
- 3D metalprint er ikke kun forbeholdt rum- og luftfartsindustrien eller Formel 1. Vi arbejder også med sprøjtestøbeforme med kølekanaler, og fødevareindustrien kunne være et interessant område, hvor man formentlig vil skabe et fornuftigt forretningsgrundlag på at 3D-printe rør uden samlinger efter et hygiejnisk design, siger Klaus Loft Højbjerre.
3D-print supplerer
Den vigtigste overvejelse, som de tre 3D-eksperter gerne vil sende videre til fremstillingsindustrien, er, at overveje hvad 3D-print kan bruges til.
- Mange glemmer, at 3D-print er et supplement og en anden type fremstillingsmetode end de mere traditionelle som at bore eller fræse. 3D-print kan ikke erstatte, men i stedet løse nogle af de udfordringer, som de traditionelle ikke kan, især når det kommer til krumninger og hule strukturer, siger Erik Andreasen, der ligesom Anders Clausen har en ph.d. i topologioptimering fra DTU.
Derfor kommer Adimant heller ikke til at sælge 3D-print-løsninger til højre og venstre.
- Vores kunder er i dag virksomheder, der har anvendt 3D-printmetoden før, men som er stødt ind i problemer undervejs. Vi vil meget gerne hjælpe og i dialog med danske virksomheder om mulighederne for 3D-print, men det skal give mening, før vi anbefaler at bruge netop den fremstillingsmetode, siger Erik Andreasen.
Virksomheden er lige rykket fra en startup-kontorfællesskab på Copenhagen Business School og ud i egne lokaler i København.
- Det er altid svært at spå om fremtiden, men vi er ret sikre på, at vi har en fornuftig business case. Lige nu står vi på kanten af en række store beslutninger om, hvilken vej vores virksomhed skal udvikle sig, siger Klaus Loft Højbjerre.
