23948sdkhjf

Danmark klar med fællesstand i Hannover

Danske industrivirksomheder samles igen i år på dansk fællesstand til Hannover-messen - der er stadig ledige pladser.

I messehallen "Industrial Supply" møder gæsterne på årets Hannover Messe den danske fællesstand.

Standen er skabt i samarbejde mellem Generalkonsulatet i Hamburg, Center for Underleverandører og Industrisamarbejdet.

Fællesstandens formål er at få de mindre og mellemstore danske industrivirksomheder med på messe.

Selve standen er på 470 kvadratmeter, og lige nu er der 26 virksomheder med. Målet er at komme op på 30-35 danske udstillere.

Det fortæller Trine Kosack, eksportrådgiver hos Danmarks Generalkonsulat i Hamburg.

Hun oplyser, at aktørerne bag messestanden trækker fristen for tilmelding til messestanden så lang tid som muligt op til selve messen, hvor blandt andet udenrigsminister Anders Samuelsen vil være med til at skabe opmærksomhed om de danske udstillere.

Hvad der ellers skal trække gæster til den danske fællesstand, er de klassiske danske industridyder.

- Det er innovation og kvalitet, der trækker interesse for den danske stand, siger Trine Kosack.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094