23948sdkhjf

Flere skal surfe med på robotbølgen

Nyt projekt skal kickstarte brugen af robotter de steder, hvor de ikke bruges i dag.

Et nyt Pilotprojekt skal være med til at forbedre produktudvikling og branding i robotindustrien igennem brugerinddragelse og dermed kickstarte brugen af robotteknologi flere steder i erhvervslivet.

Med støtte fra Industriens Fond skal de tre innovationsnetværk InnoBYG, RoboCluster og BrandBase arbejde sammen om at klarlægge udfordringer og formidle viden om, hvordan man udvikler og markedsfører robotteknologi til potentielle købere, der ikke er vant til at arbejde med robotter.

Projektet, der forventes at vare cirka et års tid, har modtaget en bevilling på næsten 1,3 mio. kr. fra Industriens Fond, og det økonomiske rygstød skal gøre robotindustrien bedre til at ramme kundernes efterspørgsel.

Pilotprojektet udspringer af Industriens Fonds særlige temaindkaldelse om innovation, som Fonden gennemførte sidste år. Gennem blandt andet antropologiske studier skal ingeniørtunge virksomheder væk fra den meget produktorienterede synsvinkel over i en mere markedsorienteret synsvinkel med brugeren i centrum, lyder det fra Industriens Fond.

Her vil virksomhederne få mulighed for at flytte sig fra et marked, der udelukkende konkurrerer på pris til et marked, hvor man konkurrerer på kvalitets- og værdimæssige parametre. Robotteknologi kan nemlig også være løsningen på samfundsrelaterede problemer som eksempelvis arbejdsmiljø og bæredygtighed, og det er de udfordringer, som robotudviklere i højere grad skal adressere i tæt samarbejde med deres kunder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187