23948sdkhjf

VTM slår flere rekorder

Der er flere udstillere, flere haller, flere tilmeldinger og flere maskiner på VTM.

Værktøjsmaskinmessen VMT i Odense, der starter 28. februar, bliver den hidtil største af slagsen. Antallet af udstillere vokser fra 120 ved VTM i 2014 til 133 udstillere i år.

Samtidig bliver der væsentligt flere snurrende maskiner at se på til dette års messe.

- Vi når et sted mellem 75 og 90 maskiner. Det er omkring 30 procent flere end ved VTM-messen i 2014, siger messearrangør Krista Kristensen fra Teknovation, og fortsætter:  

- De store leverandører kommer nok med nogenlunde samme antal. Men mange små udstillere viser også maskiner frem i år, siger hun.

Flere udstillere og flere maskiner betyder, at VTM i år breder sig i tre haller mod hidtil to haller i Odense Congress Center. Så de enkelte udstillere fylder også mere.

- Vi har en positiv fornemmelse af messen. Vi har også set, at der er en klart øget registrering af besøgende i forhold til samme tidspunkt sidste år, fortæller Krista Kristensen.

- Der er også klart flere tilmeldinger til morgenmøder og konference. Så det er positivt. Vi kan godt mærke, at der er lidt mere overskud i industrien nu, og at virksomhederne har fyldte ordrebøger, siger hun.

Uddannelser får plads
Messemedarbejderne arbejder de sidste dage i døgndrift på at få alt stillet op, så messen kan åbne på tirsdag.

Ud over de tre haller med stande, byder Værktøjsmessen på en ekstra hal, som er rettet mod unge.

Under overskriften "Metal makes the world go round" bliver industriuddannelserne præsenteret og metalindustriens rolle i samfundet understreget.

Artiklen er en del af temaet VTM 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078