23948sdkhjf

Produktnyhed: Kompakte og kraftige linearsystemer til maskin-konstruktion

Producenter af industrielle automatiseringssystemer og produktionsmaskiner efter-spørger i stigende grad mindre og mere kompakte linearsystemer, der på samme tid skal være overordentligt effektive.
Dette gælder også systemer beregnet til renrum efter ISO klasse 1, hvor linearførin-ger skal arbejde i forureningsfrie omgivelser. Det er derfor maskinkonstruktørens fornemme opgave at specificere maskinkomponenter, der opfylder disse krav.

Schaeffler-sortimentet spænder vidt: lige fra specialdesignede aksler med kugle-bøsninger til profilskinneføringer samt moduler med motordrev og elektrisk styring. Sortimentet er opbygget i moduler - som ”byggeklodser”, hvor næsten kun fantasien sætter grænser. Som en nyhed kan nævnes miniature linearføringer med vognen-heder med cylindriske ruller. Det er montageklare enheder, der egner sig som lineæ-re styrelejer. Linearføringerne fås i mange længder, der giver mulighed for et kostef-fektivt design, og fås også i en korrosionsresistent udgave. Linearføringerne i minia-tureudgave er ideelle til maskinkonstruktioner med små slaglængder, lav friktion, oscillerende bevægelser, store belastninger, der tillige fordrer stor stivhed, samt inden for renrum, halvleder- eller medicoteknik, hvor en hurtig og præcis positione-ring er nødvendig.

Schaefflers RWS1808 miniature linearføringer har to rækker rulningselementer, der sikrer optimal linjekontakt med løbebanerne. Enhederne er således velegnede i kon-struktioner, der kræver stor bæreevne og stor stivhed.

En anden driftsikker linearløsning er Schaefflers rulleomløbsenheder RUE-E, der nu kan fås med fedtreservoir. Dette sikrer præcis dosering af smøremiddel til linearfø-ringerne, hvorved smøremiddelforbruget kan reduceres med helt op til 25 % sam-menlignet med standarddesigns. En ekstra gevinst er færre udgifter til service og vedligeholdelse.

Schaefflers RUE-E rulleomløbsenheder fås med SMDS integreret doseringssystem, til erstatning for de gængse O-ringe. Doseringsventilen sikrer, at smøremiddelkana-len ikke løber tør og sørger for præcis eftersmøring. Linearføringerne har én ventil på hver side og fungerer uafhængigt af montageretningen.

De modulopbyggede linearaktuatorer er ideelle til systemer med én eller flere akser. MKUVS32-KGT er en meget kompakt linearaktuator med spindeldrev, der egner sig til maskinkonstruktioner, hvor en sikker, hurtig, præcis og gentagen positionering og bevægelse af små til mellemstore masser er krævet.

Enheden består af en understøtning, en eller to føringsvogne alt afhængig af kun-dens ønsker og et præcisionsspindeldrev. Enheden giver mulighed for hastigheder op til 1m/s og accelerationer på op til 30m/s2. Drevet er et spindeldrev med stor nøjagtighed og en maksimal spindelhastighed på 3000 o/min. Brugeren kan selv specificere pitch værdier på 2, 4, 10 eller 20 mm.

Ved hjælp af tilbehørsprodukter som fx adapterplader til motorer og koblinger kan kunden tilpasse aktuatoren til den ønskede motortype. Aktuatoren kan også konfigu-reres for brugsklar ”Plug & Play” installation.

Schaeffler Group Industrial er også leveringsdygtig i produkter til fastgørelse og til-slutning af linearaktuatorer, herunder montagebeslag. Tilbehørsprogrammet sikrer en hurtigere og lettere montage af aktuatorerne på systemer med flere akser til pro-duktions-, bearbejdnings-, håndterings-, montage- og pakkeformål. Der fås 12 fast-gørelseselementer i forskellige dimensioner som standard, og man har valget mel-lem 44 forskellige beslag hertil.

Til understøtning af selve aktuatoren fås en række fastgørelseskomponenter, fx pro-filerede aluminiums klemelementer, fikseringsbeslag, T-bolte, T-møtrikker, seks-kantmøtrikker og T-bånd.

Kilde: Schaeffler - http://www.schaeffler.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078