23948sdkhjf

Turbo produktion kræver VDC planlægning på lokation

Per Aarsleff A/S vandt hovedentreprisen på Amagerværket. Per Aarsleff blev valgt på baggrund af bred erfaring med meget store projekter, som skal bygges over meget kort tid, og virksomhedens brug af VDC.

På Amagerværket anvendte Per Aarsleff VDC til modellering af armering, forskalling, stål og betonelementer, og virksomheden dannede således selv de arbejdstegninger som projektet udføres efter.

- En af vores spidskompetencer er lokationsbaseret planlægning i VDC. Det betyder, at vi kan planlægge og navigere i de her komplekse industriprojekter ude på byggepladsen, hvilket er en stor fordel, når der er en stram tidsplan, siger Gert Dahlin Larsen

Per Aarsleff:

- På Amagerværket er Per Aarsleff blandt andet ansvarlig for pæleramning, pælekapning, jordankre, grundvandssænkning, jordarbejder, ledningsarbejder, betonarbejder og elementmontage. Alle disse discipliner udføres i egenproduktion.

- Per Aarsleff har været med på mange store projekter; blandt andet ombygningen Nørreport Station og udvidelsen af Københavns Lufthavn Kastrup.

- Findes på www.Aarsleff.dk 

Byggeriet stiller store krav til hastigheden. Byggetiden er meget kort og Amagerværket kan beskrives som et ’fast track project’. Per Aarsleff har gennem en række fabriks- og industribyggerier opnået en meget stor erfaring og ekspertise i at udføre byggerier som Amagerværket meget hurtigt.

- Tiden er meget vigtig for bygherren, og vi er også blevet valgt til på en række hastighedsparametre på denne opgave. Vi arbejder med en stor kapacitet på maskiner og materiel og effektive arbejdsstationer af containere, hvor sjakkene har deres faste værksteder og maskiner, siger Gert Dahlin Larsen

Per Aarsleff anvender meget formmateriel, hvor der kun støbes to til tre gange om ugen men støbes med stor pumpekapacitet, gennem en hel arbejdsdag. Virksomheden supplerer desuden med at producere i 2 holdsskift således mindre, men meget tidskrævende opgaver, løses om aftenen, ligesom materiel og kraner udnyttes optimalt.

- Alt grej skal udnyttes optimalt – det er kunsten, siger Gert Dahlin Larsen.  

Et godt samarbejde er ligeså vigtigt for Aarsleff som en hurtig og værdiskabende produktion. Virksomheden investerer i samarbejdet med bygherren og de tilsynsførende på pladsen, som i det interne samarbejde mellem Per Aarsleffs egne folk.   

- Vi har efterhånden et meget erfarent og sammentømret team, der er bevidste om arbejdsgangene, og som vi ved kan løfte de her store projekter på meget kort tid, siger Gert Dahlin Larsen.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094