23948sdkhjf

BITVA-priser uddelt til elever

Eleverne Dennis B. Jacobsen, KJV og Karin Brink Thimm, Lemvigh-Müller, er modtager af årets BITVA elevpris. Prisen er på 5.000 kroner.

Dennis B. Jacobsen er ansat som handelselev i KJV’s Odense-afdeling, og han modtog den ene af årets elevpriser fra brancheorganisationen BITVA.

Det skete på BITVA’s årlige generalforsamling. Den anden pris gik til Karin Brink Thimm, Lemvigh-Müller.

KJV oplyser, at Dennis B. Jacobsen udmærker sig ved at være en meget positiv og engageret elev, som med stor lærevillighed går til hverdagens opgaver med megen entusiasme og lyst. Han viger aldrig tilbage fra at prøve noget nyt og er altid parat med en hjælpende hånd - samtidig med, at han løser de pålagte opgaver hurtigt, præcist og omhyggeligt. Kunder og kolleger sætter stor pris på den service og hjælp, de får fra Dennis. Samtidig skal det nævnes, at Dennis med stor succes har formået at tage springet og skifte branche, da han oprindeligt er udlært inden for detailbranchen. Dennis er ansat i Internt salg i vores Odense-afdeling. Her har han bl.a. ansvar for salg og rådgivning af kunder over telefonen. Desuden er han en del af det team, der planlægger distribution og salg af industrigas for vores afdeling i Odense.

BITVA er Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation og er en kommercielt orienteret landsdækkende brancheforening. Foreningen har mere end 150 medlemsfirmaer: importører, agenturvirksomheder, producenter, ingeniør- og handelsvirksomheder samt datterselskaber af udenlandske koncerner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125