23948sdkhjf

Aasted melder klar til udsolgt messe

44 danske virksomheder er med på den udsolgte industrimesse Interpack i Düsseldorf. Maskinspecialisten Aasted har været med messen fra begyndelsen.

44 danske virksomheder har meldt deres ankomst som udstillere til Interpack 2017, der finder sted i Düsseldorf 4-10. maj. En af dem er Maskinspecialisten Aasted, der fremstiller maskiner til chokolade- og bageriindustrien, som har booket en stand på 825 kvadratmeter - den største danske messestand.

- Det er helt klar den største messe inden for vores industriområde, og messen tiltrækker ikke bare rigtigt mange gæster, men også de vigtigste og mest relevante kunder for os. Vi har stort set været med på Interpack næsten lige fra start, siger Amalie Hedstrøm, exhibition manager i Farum-virksomheden Aasted.

Interpack-messen åbnede for første gang i 1958 og afholdes hvert tredje år. I år har Aasted flere produktnyheder med, blandt andet indenfor temperering af chokolade og overtrækkere.

Der er rift om at booke en stand hos Interpack blandt de danske virksomheder, hvor eksempelvis Cabinplant, Færch Plast, Trepko, Soco Systems og Lachenmeier udstiller. Der er også tre danske virksomheder blandt de hundredvis af virksomheder, som står på venteliste.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07