23948sdkhjf

Operatøren er robottens vigtigste del

Byg din robotpark op sammen med dem, der skal betjene udstyret, lyder rådet fra Kamstrups produktionschef, Peter Suhr.

Byg din robotpark op sammen med dem, der skal betjene udstyret, lyder rådet fra Kamstrups produktionschef, Peter Suhr.

Da Kamstrup 1. marts slog dørene op til deres nye 6000 kvadratmeter nybyggede fabrikshal, slog de samtidig dørene op til topmoderne faciliteter, der sikrer produktionen af fremtidens vandmålere.

Fabrikkens udformning er lige fra begyndelsen tænkt til at skulle rumme en række automationsløsninger i produktionen, så virksomheden løbende kan koble flere robotter til, efterhånden som produktionen ændrer sig. Og alt dette er hele tiden sket i samarbejde med virksomhedens team af operatører.

- Det er medarbejderne, der skal være med til at sikre, at vi i de automatiserede løsninger ikke kommer til at opleve de samme fejl, som vi oplevede inden automatiseringen. Når robotterne er oppe at køre, er operatørerne igen en meget vigtig faktor for, at den efterfølgende optimering overhovedet lykkes.

Det er ikke alt, det kan betale sig at automatisere fra starten, siger produktionschef i Kamstrup Peter Suhr.

Han fortæller, at alle arbejdsceller er klargjort[AB1]  til Mir-robotter, som kan loade og unloade materialer, når behovet opstår. I andre områder automatiseres en del af processen først, når en vis volumen er nået. Inddragelsen af robotter kommer til at foregå i to eller tre stadier, så de gradvist tages i brug, efterhånden som kravene til produktionen ændrer sig.  

Lige nu foregår processen med manuel fødning, fordi det giver mening lige nu og her, men robotterne kan sættes ind, så snart det bliver aktuelt.

Nye modeller
Kamstrup har i samarbejde med robot- og automatiseringsvirksomheden, BILA A/S udviklet automatiserede celler, der er tilpasset Kamstrups produktionskrav til høj fleksibilitet. Virksomheden står over for på fire år at skulle femdoble deres produktion gennem en introduktion af tre-fire nye typer af vandmålere til det globale marked. Samtidig ved virksomheden, at de skal sikre deres produktion til fremtiden, hvor der måske tilføjes endnu et antal nye målere. For at kunne gøre dette har der været et meget tæt samarbejde mellem Kamstrups teknologiafdeling og BILA.

Kamstrup har investeret i otte Kawasaki-robotter pr. linje og et endnu ukendt antal MiR-robotter. Men allerede er nu er de fysiske forhold med eksempelvis ladestationer tænkt ind i produktionshallen, så robotterne hurtigt kan komme i drift. Fordi produktionen skal vækste gradvist, er det vigtigt, at robotterne kan introduceres løbende, så der ikke står inaktive robotter på fabrikken alt for længe.

Operatører på stolekanten
I processen bag at øge automatiseringen i produktionshallen har Kamstrup trukket på fabrikkens erfarne operatører i forbindelse med opbygningen af de nye faciliteter.

- De ved, at selvom tegningen viser én ting, så kan virkeligheden være en helt anden. Vi havde dem med til testopstilling, hvor operatørerne sad helt ude på stolekanten og stillede alle de skarpe spørgsmål. Så ved man bare, at man får noget, der passer lige præcis til ens fabrik, siger Peter Suhr.

I første omgang er det også de erfarne operatører, der får lov at betjene de nye anlæg, mens de yngre kræfter indledningsvist bliver brugt omkring de mere velkendte maskiner, tilføjer han.

- Vi får en meget automatiseret fabrik, men vi er lige så afhængige af vores operatører, som hvis vi havde opstillet en manuel produktionslinje. Opgaverne vil være anderledes, hvor det nu vil være mere overvågning, opfyldning og optimering, men operatørerne er og vil være helt centrale, når næste automatiseringstrin skal tages med den læring, de opnår på de nye anlæg.

Investering i for-projekter
Arbejdet med at gøre de nye faciliteter klar til både en ny type produktion og nye maskiner har krævet en del forberedelse og test, inden arbejdet med robotterne kunne gå i gang.

- Vi har brugt mange ressourcer på for-projekter og tjekket, hvordan automatiseringen kunne gøres så fleksibelt og stabilt som muligt. På den måde har vi kunne se fejlene på forhånd, i stedet for først at opdage dem, når det hele står klar. Det har også været vigtigt, at operatørerne har haft fingrene i maskinerne fra starten, da det er dem, der skal håndtere dem fremover, slutter Peter Suhr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078