23948sdkhjf

ABB køber B&R

ABB offentliggjorde mandag, at man har købt B&R, som er specialiseret i produkt- og softwarebaserede løsninger til maskin- og fabriksautomatisering.

B&R blev grundlagt i 1979 af Erwin Bernecker og Josef Rainer og har hovedkvarter i Eggelsberg i Østrig. Virksomheden har mere end 3.000 ansatte – heraf mere end 1.000 udviklings- og applikationsingeniører. R&B har aktiviteter i mere end 70 lande og omsatte i 2015/2016 for mere end 600 mio. dollars.

Med opkøbet ønsker ABB at udfylde et hul i koncernens forretningssegment inden for netop maskin- og fabrikautomation.

- B&R er en juvel inden for maskin- og fabriksautomatiserings-verdenen, og denne kombination er en enestående mulighed. Denne handel markerer en sand milepæl for ABB, da B&R lukker et historisk hul i ABB’s automations-udbud. Dette er det perfekte match og gør os til den eneste industrielle automations-udbyder, der tilbyder kunderne hele spektret af teknologi og softwareløsninger omkring måling, kontrol, igangsætning, robotter, digitalisering og elektrificering, siger Ulrich Spiesshofer, CEO for ABB.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297