23948sdkhjf

Nyt fokus på tøris-rensning af metal

AGA slår et slag for rensning af metal med tøris. Det sker i forbindelse med omlægning industrigasleverandørens fabrik i Taulov.

Det er velkendt, at tøris - som er CO2 på fast form - har gode egenskaber, når der skal renses metalflader før svejsning.

Og nu slår industrigas-leverandøren AGA et slag for metoden igen. Det sker i forbindelse med omlægningen af AGA’s fabrik i Taulov, så den fremover spilder langt mindre CO2 end tidligere ved produktion af tøris.

Udgangspunktet er naturligvis, at skal man svejse i metal, så skal overfladen først være ren. AGA påpeger, at det på det felt har vist sig, at tøris renser fladerne så godt, at man kan vente op til tre døgn med at udføre svejsningen, mens der med andre metoder højst må gå et døgn inden svejsningen foretages.

At rense svejseflader med tøris var en metode, der blev brugt meget på Lindø-værftet, og metoden er siden indført på nogle af de store bilfabrikker.

Når tøris blæses ind mod en flade af metal, renses den på tre måder. For det første er der selve den mekaniske virkning, når tørisen rammer metallet. For det andet udvider tørisen sig 5-700 gange, når den fordamper, og den proces nærmest blæser metallet rent. For den tredje får den stærke kulde fra tørisen metallet til at krympe en smule, og det er med til at skubbe urenheder fri af overfladen, oplyser AGA.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125