23948sdkhjf

Trekvart milliard til fynske robotter

750 mio. kr. Så mange penge blev der rejst hos robotfirmaer i alle former og størrelser på Fyn.

- Det er virksomhederne i Odense Robotics, der har hentet pengene ind. Invest in Odense har hentet en del af midlerne, siger Michael Hansen, investeringschef i netop Invest in Odense, til Jern & Maskinindustriens søstermedie Electronic Supply.

Ifølge ham kommer størsteparten af pengene udefra.

Over ni tiendedele af de mange hundrede millioner kom fra direkte investeringer i hele eller dele af virksomhederne. Særligt i slutningen af 2016 eksploderede tallene. For eksempel salgene af Cabinplant til den amerikanske industrikoncern CTB i september og Jorgensen Engineering til svenske Xano i november slog igennem i tallene.

En lille procentdel af pengene er det, Michael Hansen betegner som "soft money", EU-midler, penge fra Innovationsfonden, Markedsmodningsfonden og lignende.  

Dobler op til investor topmøde
Da der sidste år blev afholdt Odense Investor Summit samlede man 45 investorer fra ind- og udland. Kinesere og englændere samt danske pengemænd mødte op udelukkende for at se på potentielle robotinvesteringer i Odense, da 17 udvalgte robotvirksomheder – den ene halvdel fra Fyn og den anden fra resten af landet - pitchede deres projekt.

- Det beviste, at det er i Odense, du henter din kapital til robotterne, siger Michael Hansen.  

En gentagelse af succesen er allerede planlagt til den 15. november i år. Denne gang bliver der plads til 120 investorer mod 60 sidste år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093