23948sdkhjf

Palomat-succes på LogiMat

Årets LogiMat messe i Stuttgart kan se tilbage på et rekordhøjt deltager- og besøgsantal. En succes som også har smittet af på Palomat.

Facit efter messen var rekordsalg på standen og 10 mulige, nye forhandlere for den danske producent af pallemagasiner.

Der er ingen tvivl om, at Palomat havde store forventninger til deres deltagelse på årets LogiMat-messe. Men at resultatet ville være så positivt blot nogle få uger efter messen, var der ingen der havde turdet håbe på. Allerede på standen manglede Palomat af og til hænder til at tage sig at de mange interesserede, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Og specielt interessen for at blive forhandler af Palomat var stor – fra nye markeder hvor de på nuværende tidspunkt ingen forhandlere har – også udenfor Europe.

- Så selv om at vi i år kan fejre 25 års jubilæum, er der stadig virksomheder, som aldrig har set sådan en løsning før. Det er fedt at få bekræftet, at der stadig er et stort potentiale for vores produkt og ikke mindst for fremtidig vækst på eksisterende og ikke mindst på nye markeder, fortæller Majbritt Svane, area manager hos Palomat.

Ny messestrategi
Palomat deltog sidst på LogiMat i 2011, men resultatet levede ikke op til de opsatte mål. En ny messestrategi med større involvering fra de tyske forhandlere var et must, for at LogiMat 2017 kunne blive en realitet. En beslutning som den salgsansvarlige for Tyskland, Susanne Møller Pedersen, er godt tilfreds med:

- I år har fem udvalgte, tyske forhandlere deltaget aktivt i messen – med flere og mere strømlinede aktiviteter før, under og nu efter messen. Vores forhandleres ihærdige arbejde – specielt på standen – har uden tvivl været med til at skabe de positive resultater, som vi indtil videre har set. Det har været det helt rigtige år at vende tilbage til messen. Nu kommer arbejdet med at få gjort de mange emner til ordrer, så vi er meget spændte på at følge salget de næste par måneder, siger hun.

Om Palomat er at finde igen på LogiMat i 2018 afhænger af de kommende måneders resultater afledt af messen. Er salget med, er de klar til at gentage succesen til næste år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078